- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
86

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begyndte derfor meget forsigtig: »Men, det forstaar jeg
ikke; hvor fik de Siruppen fra?«

Man kan male Vand op af en Vandbrønd«, sagde
Hattemageren, »og jeg skulde derfor mene, at man kan
male Sirup op af en Sirupsbrønd — det er klart som
Tevand, skulde jeg tro?«

»Men de vare jo i Brønden«, sagde Marie til Syvsoveren,
idet hun ikke fandt for godt at indvende noget
mod den sidste Bemærkning.

»Begribeligvis«, sagde Syvsoveren, »helt nede paa
Bunden.«

Dette Svar forvirrede Marie i den Grad, at hun lod
Syvsoveren vedblive i nogen Tid uden at afbryde den.

»De lærte at male«, vedblev Syvsoveren, idet den
gabede og gned Øinene, thi den begyndte at blive søvnig,
»og de malede alle Slags, alt hvad der begynder
med H—«

»Hvorfor med H.?« spurgte Marie.

»Hvorfor ikke?« sagde Haren

Marie tav.

Syvsoveren havde nu lukket Øjnene og faldt hen i en
Døs; men da den blev knebet af Hattemageren, vaagnede
den op igjen med et lille Skrig og fortsatte: »— hvad
der begynder med H., saasom Harehaar og Hareskaar,
Hattepuld og Haandfuld —; har du nogen Sinde set noget
lignende som et Maleri, der forestiller en Haandfuld?«

»Nu, siden du spørger mig derom«, sagde Marie meget
forlegen, »tror jeg ikke —«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free