Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blot ønske, at Folk vidste det, saa vilde de vist næppe være
saa knebne dermed —«.
Hun havde aldeles glemt Hertuginden over denne
Betragtning og blev næsten forskrækket, da Hertuginden skreg
hende ind i Øret: »Du gaar og tænker paa noget, kjære
Barn, og derfor glemmer du at tale. Jeg kan ikke lige i
dette Øjeblik sige, hvad Moralen deraf er, men jeg skal ret
straks komme paa det«.
»Der er maaske ingen«, dristede Marie sig til at
bemærke.
»Tys, tys Barn!« sagde Hertuginden. »Enhver Ting
har sin Moral, naar man blot kan hitte paa den«, og
hun trykkede sig endnu tættere op til Marie.
Marie holdt just ikke meget af at have hende saa nær
paa Livet, for det første fordi Hertuginden var gyselig styg,
og for det andet fordi hun akkurat var høj nok til at kunne
lægge sin Hage paa Maries Skulder, og hun havde en
ubehagelig spids Hage. Marie vilde imidlertid ikke være
uhøflig og fandt sig derfor saa godt deri, som hun
kunde.
»Nu lader det til, at Spillet gaar bedre«, sagde hun
i den Hensigt at holde Samtalen vedlige.
»Ja vist gjør det«, sagde Hertuginden, »og Moralen
deraf er — o, det er Kjærlighed, Kjærlighed, som faar
Jorden til at gaa rundt!«
»Der var En, som sagde«, hviskede Marie, »at det
sker, ved at enhver passer sig selv!«
»Ja vel! det vil sige omtrent det samme«, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
