Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Hvad mener du med Løjer?« spurgte Marie.
»Hende, naturligvis«, sagde Griffen. »Det er nu
hendes Kjæphest; de hugge slets ingen Hoveder af, nej
Skam gjør de ej. Følg med!«
»Alle sige her: følg med!« tænkte Marie, idet hun
langsomt fulgte efter den, »jeg er da aldrig i Livet bleven
saaledes kommanderet omkring, nej aldrig!«
De vare ikke gaaede langt, før de saa den forlorne
Skilpadde i nogen Afstand. Den sad sørgmodig og ensom
paa et lille Klippestykke, og da de kom nærmere, kunde de
høre den sukke, som om Hjertet skulde briste i Livet paa
den. Marie havde inderlig ondt af den. »Hvad er det
for en Sorg, som tynger paa den?« spurgte hun Griffen,
og Griffen svarede næsten med de samme Ord som før:
»Det er nu dens Kjæphest; den har slets ingen Sorger,
nej Skam har den ej. Følg med!«
Saa gik de hen til den forlorne Skilpadde, der saa
paa dem med store Øjne, der svømmede i Taarer; men
den sagde ikke noget.
»Denne hersens unge Dame«, sagde Griffen, »vil desaa
gyselig gjerne høre din Historie, vilde hun«.
»Jeg skal fortælle hende den«, sagde den forlorne
Skilpadde med dyb Gravstemme, »sid ned begge to og tal
ikke et Ord, før jeg er færdig«.
De satte sig da ned, og ingen af dem talte i flere
Minutter. Marie tænkte ved sig selv, »jeg kan ikke indse,
hvorledes den nogen Sinde kan blive færdig, naar den
aldrig begynder«. Men hun ventede taalmodig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
