- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
16

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

Richard "VVhittington. 16

talte Kapteinen videre. »En gunstig Vind fyldte Seilene;
men snart skulde det blive anderledes. Et frygteligt Uveir
reiste sig; Stormen knækkede først en, saa en anden Mast;
Længe drev vi mod Vest; saa vendte Vinden sig, og i mange
Dage svævede vi mellem Liv og Død. Endelig saa vi, at
vort magtesløse Fartøi blev drevet henimod en fjern Kyst.
Den stærke Strømning kastede vort Vrag op paa
Strandbredden. «

»Vi selv var reddede, men vore Varer havde lidt Skade,
Skibet var læk og kunde i denne Tilstand ikke mere gaa
tilsøs. Foran os laa et Land, bedækket med de pragtfuldeste
Skove; men om vi befandt os paa en afrikansk 0 eller paa
selve Fastlandet, det kunde vi ikke afgjøre. Menneskelige
Væsener liavde vi endnu ikke faaet Øie paa.«

»Den næste Morgen trængte en Afdeling af Mandskabet
dybere ind i Landet for at undersøge det. De herligste
Frugter hang i Mængde rundt omkring paa Træerne, men af
Indbyggere viste der sig intet Spor. Først om Eftermiddagen
fik vi Øie paa nogle sorte Mennesker. Vi gjorde alle Slags
Fredstegn. Dette forstod de, og de nærmede sig til os.
Ved smaa Foræringer, som Knive, Glasperler og lignende,
vandt vi snart deres Fortrolighed, og det varede ikke længe,
inden vi saa en Mængde af dem i Nærheden af vort
Landingssted.«

»Først gjorde vi dem forstaaelig, at de maatte bringe
os Levnetsmidler, og allerede efter neppe en Times Forløb
kom de trækkende med Gazeller og Faar, som vi med Tak
modtog, og for hvilke vi gav allehaande iøinefaldende
Smaating. Til vor Forbauselse bemærkede vi, at de Sorte ansaa
disse Smaasager for at være langt værdifuldere end de tykke
Guldringe, som de bar paa deres Arme og Ben. Vi foreslog
dem, at de overlod os Ringe og Guldsmykker mod at faa
Knive, Økser, Søm o. 1. Beredvilligt gik de ind paa denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free