Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig XVl’s Søli.
31
opsvulmede af Brændevin, red paa Kanoner og Æsler,
syngende oprørske og smudsige Viser, der brølende istemtes af
Mængden. Livgardister og Sveitsere, tildels uden
Hovedbedækning og Vaaben, gik foran, bag og ved Siden af den
kongelige Vogn. Borgervæbningen af Paris fulgte efter under
Anførelse af sin Kommandant.
»Papa«, sagde Dauphinen, »er dette det Folk, som jeg
skal elske?« Kongen fandt ikke noget Svar paa det
barnlige Spørgsmaal; Dronningen vidskede en Taare bort fra
Øinene. Sent om Aftenen ankom Toget til Paris, hvor
Mairen, Byens første Øvrighedsperson, hilsede Monarken med
Ordene: »Sire, det er en skjøn Dag, da Deres Majestæt
drager ind i Deres Hovedstad«. Kongen svarede, at han med
Fornøielse, Dronningen, at hun med Tillid kom til Paris.
Slottet Tuilerierne, som den kongelige Familie nu
beboede, var i Løbet af det sidste Aarhundrede aldeles bleven
vanrøgtet; der manglede tildels de nødvendige Møbler; den.
kongelige Prins fandt derfor Opholdet her langt mindre
behageligt end i det pragtfulde Versailles. Stærkest følte han.
Savnet af en Blomsterhave, og han beklagede dybt, at han
ikke mere ved den første Morgenhilsen kunde
overrække-sin Mama en Buket. Ikke engang, da i April 1790
hans-Søster Maria Theresia for første Gang var til Alters,
havde-han Blomster at feire den festlige Dag med. Imidlertid
vænnede Drengen sig snart til de nye Forhold, og forstod
at gribe de Glæder, der overalt frembyder sig for
Barnealderen. Om de krampagtige Rystelser, der uafbrudt
bevægede Paris, hørte han intet; han anede dem kun, naar han
saa Sorgen afmalet i de kongelige Forældres Ansigter
eller-Taarer i deres Øine. Han lyttede gjerne til sine Læreres
Ord, der fængslede hans Opmærksomhed og udviklede hans=
naturlige Anlæg. Religion, Geografi og Historie
beskjæftigede ham særdeles; heller ikke blev Skrivning og Regning-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
