Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Ludvig- XVI’s Søn.
gen endnu besad, og angribe Tuilerierne. Til Slottets
Forsvar var der opstillet 700 Sveitsere med talrige
Nationalgardister. Men den kongetro Kommandant, den gamle Mandat,
blev myrdet, og da nu Anføreren manglede, kom alt i
Forvirring. Kun faa af Nationalgardisterne gjorde Modstand,
da Mordbanderne trængte ind; Kongen lod sig derfor
overtale til at søge Beskyttelse i Nationalforsamlingen. Tidlig
om Morgenen den 10. August 1792 forlod Kongefamilien
Slottet.
Dette Skridt blev Dødsstødet for det franske
Kongedømme. Forladt af deres Herre forsvarede de tapre Sveitsere
deres Stilling, og den fortvivlede Kamp endte først, da alle
var faldne for den blodtørstige Pøbels Økser og Spyd. I
Forsamlingen fik den kongelige Familie først en tilgitret
Loge anvist, derefter indrømmede man den fire smaa
Værelser; men da Kongens Afsættelse var bleven udtalt, førtes
den ulykkelige Familie til Slottet Temple, der fra nu af
blev dens Fængsel.
Dette Slot, som nu ikke mere existerer, var i
Begyndelsen af det trettende Aarhundrede bleven bygget af
Tempelridderne og var lige saa uhyggeligt som gammelt. Om end
de kongelige Fanger her blev holdt under streng Bevogtning,
havde deres daglige Liv dog ogsaa sine lyse Sider. Klokken
9 om Formiddagen samledes man i Kongens Værelse, hvor
der spistes Frokost; Klokken 10 begav man sig ned i
Dronningens Stue, hvor Børnene undervistes. Tre Timer senere
var en Spadseregang i Haven tilladt — rigtignok under fire
Officerers Opsigt. Efter Middagsmaaltidet fordreves Tiden
med Læsning og Spil, og om Aftenen læstes der høit af
historiske Værker. Naar Kongen var bleven alene, fortsatte
han Læsningen til Midnat; ofte greb han til Humes
Englands Historie og dvælede ved Karl I’s sørgelige Skjæbne
— maaske anede han, at der forestod ham et lignende En-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
