- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
116

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

Edward IV’s Sønner.

var nitten Aar gammel, havde samlet en Hær om sig og
slog sine Forfølgere ved Mortimer-Cross; derpaa ilede han
til London, hvor Folket den 2. Marts 1461 udraabte ham til
Konge.

Uden at unde sig Ro, marscherede han mod Nord,
for at overmande sine Hovedmodstandere, den heltemodige
Dronning Margareta og hendes Tilhængere. Ved Towton,
otte Mil fra York, stødte han den 28. Marts henimod Aften
med sine 48,000 Mand paa Fjenden, der raadede over 60,000
Stridsmænd. Ingen Naade! var Edwards Løsen, og der
kjæmpedes uden Skaansel den hele Nat indtil næste
Middag. Sneen bedækkede Markerne, den blev rød af Strømme
af Blod. Endelig var Seiren i Edwards Hænder; Kong
Henrik og hans tapre Dronning maatte flygte. Hovederne
af de faldne Adelsmænd afhuggedes og opplantedes paa
Yorks Fæstningsport, hvor kort iforveien Richards med en
Papirkrone pyntede Hjærneskal havde været anbragt.

Med samme Hurtighed nedslog den unge, krigeriske
Hersker gjentagne Opstande fra Adelens Side. Tilsidst kom
ogsaa den ulykkelig Henrik ved Forræderi i hans Magt og
hensattes i Tower. Dronning Margareta var flygtet til
Frankrig.

En Maaned senere modtog Edward som første Konge
af Huset York Kronen af Ærkebiskoppens Hænder, og i
November hilsede Parlamentet ham som »den sande Arving
til Tronen«, og erklærede de tre Regenter af Huset Lancaster
for Tronrøvere og Høiforrædere.

Edward IV ophøiede sine Brødre Georg og Richard til
Hertuger af Clarence og Gloucester.

Aldrig havde Englands Trone været beklædt af en
mere elskværdig Konge end Edward af York. Godt opdraget,
vel undervist, begavet og udrustet med et ædelt Aasyn var
han mere end nogen anden Prins egnet til at vinde Folkets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free