Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edward IV’s Senner.
129
nogen Skuffelse. Richard var nemlig draget nordpaa til sin
tro Stad York, for ogsaa der at feire sin Opbøielse. Saa
snart han var borte, veg Frygten fra hans Modstandere.
Overalt mødtes man hemmeligt, talte om den begaaede Uret,
om de talrige Voldsomheder og om de Forventninger, som
man kunde knytte til den fængslede Kongesøn. Snart fandt
Mængden en Fører, og dette var ingen anden end Hertugen
af Buckingham, der, selv af kongelig Herkomst, ansaa sig
for kaldet til noget høiere, end til at være den forhenværende
Hertug af Gloucesters første Tjener. Paa hans Tilskyndelse
udbrød der samtidig Opstand i mange af de sydlige
Grevskaber.
Kong Richard var imidlertid ikke som hans Broder
Edward, der sorgløst havde set Farerne nærme sig, før han
opmandede sig til at bekjæmpe dem. Da han modtog
Efterretning om den fjendtlige Stemning og Bevægelse, traf han
straks hensigtsmæssige Forholdsregler. Først og fremmest
tænkte han paa Fangerne i Tower og sendte sin tro Tjener
John Green til Fæstningens Kommandant, Robert
Braken-bury, med den Befaling, at han ufortøvet men hemmeligt
skulde rydde Prinserne afveien. Men Brakenbury svarede
modigt, at han ikke havde overtaget en Bøddels Forretning
og tilbageviste bestemt Kongens Forlangende.
Da imidlertid i Midten af August Sir James Tyrrel
indfandt sig i Tower og i Kongens Navn opfordrede
Kommandanten til at udlevere ham alle Fæstningens Nøgler og at
overdrage ham Kommandoen for en Nat, vovede Brakenbury
ikke at gjøre Modsigelser. Tyrrel var altsaa Kommandant.
Sent om Aftenen kaldte han sin Tjener John Dighton og
Fangevogteren Miles Forest til sig.
Efterat have underrettet dem om Kongens Villie,
spurgte han dem, om de vilde gjøra sig fortjent til den
kongelige Naade. Karlene mente, at det maatte være en
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
