- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
134

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

Jeanne d’Arc.

den Fremmede, hvor langt der endnu var til Vaucouleurs,
og da han fik at vide, at det var et betydeligt Stykke Vei,
han havde tilbage, spurgte han videre, om der da ikke i
Landsbyen, de nærmede sig til, var et Herberge.

Den gode Jacques forklarede ham, at et saadant
fandtes ganske vist ikke, men han selv kunde nok tilbyde en
Vandringsmand et Sovested og et tarveligt Aftensmaaltid.
Den Fremmede tog gjerne mod Tilbudet, og fulgte nu ved
Siden af sin Vært og Dyrene, der gik deres langsomme Gang.
Huset, der ventede dem, laa for Enden af Landsbyen; det
var kun lille, men hyggeligt indrettet. Derinde raadede den
dygtige Husmoder med tre Sønner og to Døtre, som Alle
maatte gaa Forældrene til Haande. De hilste venligt paa
den Fremmede og indbød ham at tage Del i deres simple
Maaltid. Lidt efter kom ogsaa nogle Naboer til og satte
sig med Husfællerne’ om den hjemlige Arne.

Samtalen dreiede sig i Begyndelsen om huslige og
landlige Anliggender, men senere underholdt man sig om Krig
og Fred.

Dengang stod det kun daarligt til med det gamle
Kongehus, som nu kun havde det sydlige Frankrig at raade over.
Den største Del af Kongeriget havde den krigeriske Henrik
V af England taget i Besiddelse. Han syntes at være nær
ved at naa Maalet for sine ærgjerrige Hensigter: at forene
Englands og Frankrigs Kroner under sit Herredømme.

Den Fremmede havde været med i det for Frankrig
saa ulykkelige Slag ved Azincourt (25. Oktober 1415) og
siden den Gang ved forskjellige Ledigheder staaet over for
Englænderne. Han fortalte, hvorledes Kong Henrik V af
England for anden Gang var landet i Honfleur og havde
plantet sit seirrige Banner over hele Normandiet. Den
engelske Helt havde ikke alene vist sig som en stor
Feltherre, men ogsaa som et klogt Hoved. Han havde for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free