- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
157

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeanne d’Arc.

157

i Tours. Alle Gaderne var fulde af Mennesker, der vilde
se Landets Frelser. Men hun tilbageviste alle
Æresbevisninger; Guds alene var Æren, som havde ledet hendes Fjed.

Da hun stod frem for Karl VII, opfordrede hun ham
til ufortøvet at bryde op og begive sig til Kroningen i Reims,
da hendes Sendelse kun varede et Aar. Trods Alt, hvad
der var skeet i det sidste Tid, laante man dog Øre til den
menneskelige Visdom; de Kortsynede mente, at det ikke var
raadeligt at drage gjennem et Land, der var saa stærkt
besat med Fjender; det vilde være bedre, om man angreb det
ubefæstede Normandie. Men en Dag traadte Jomfruen
uventet ind i Raadsforsamlingen, og med Begeistringens hellige
Ild talte hun om sin Aabenbaring og om Folkets Røst, der
forlangte Kroningen. Da forstummede al Raadslagning og
Toget til Reims blev besluttet.

Jeanne undte sig ingen Ro under Forberedelserne til
Kroningstoget. Hun forsøgte, sammen med Hertugen af
Alençon og andre Feltherrer at erobre flere engelske
Fæstninger, som beherskede Loire. Først rettedes et Angreb
mod Jargeau, der var besat af den tapre Suffolk. Efter at
den første blodige Storm var slaaet tilbage, raabte hun:
»Lad Trompeterne lyde! Gud giver os Fjenden i vore
Hænder!« Med disse Ord trængte hun i forreste Række
hen mod Volden. En nedstyrtende Sten strakte hende til
Jorden, men uden at agte paa de store Smerter fra Saaret,
reiste hun sig op og saaes snart som den første blandt de
Stormende, der besteg den erobrede Vold.

Derpaa gik Seirsmarschen til Meung og Beaugency.
Den sidste Stad blev taget, medens engelske Hærskarer
under Anførsel af Talbot og den modige Fastolf rykkede
frem til dens Undsætning. Men da disse flk Efterretning
om, at Staden havde overgivet sig, tiltraadte de
Tilbage-marschen over den store, bølgeformige Slette ved Beauce.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free