- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
182

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

Giuseppe Mezzofaiiti.

Gutten gjorde forbausende hurtige Fremskridt. Alt hvad
han læste og hørte, huskede han, en eneste Times
Undervisning bragte ham videre, end mangen en Gut i Maaneder.

Alle forbausedes over den lille Elevs Hukommelse, og
alle Husets Venner glædede sig; kun Faderen var betænkelig
og frygtede for at Sønnen vilde slaa ind paa den studerende
Bane, og det stred mod hans faderlige Ønske. Han havde
altfor tidt sét, at den Stilling ikke førte andet med sig, end
Arbeide og Møie, Fattigdom og Miskj endelse og et tidligt
Tab af baade legemlige og sjælelige Kræfter. Han saa helst,
at hans Søn lærte et ordentligt Haandværk, det var noget,
der gav Brødet for Enhver, der havde Lyst og Duelighed
til det.

Saaledes tænkte og talte Faderen. Hvis den vidt
skuende Pater ikke havde været, vilde Giuseppe være blevet
en almindelig Haandværker, men det lykkedes den gode
Munks Forestillinger og Bestræbelser at opnaa Faderens
Tilladelse til at fortsætte Studeringerne. Det var en ny Spore
for den flittige Gut til at kaste sig over Videnskaben med
dobbelt Iver og Dag og Nat at ofre sig for sine Studier.
Nu blev han ogsaa indmeldt i en offentlig Skole.

Det behøver vel neppe at siges, at han ved Aarsprøverne,
paa Grund af sin Flid og sine overordentlige Fremskridt,
udmærkede sig frem for alle Kammeraterne, og at han fik alle
lste Præmier. Man var saa meget villigere til at tilkjende
ham disse Udmærkelser, som Kammeraterne undte ham dem
af ganske Hjerte, og fordi hele hans Opførsel og Adfærd
baade i og udenfor Skolen var lige mønsterværdig.

Da Giuseppe var 15 Aar havde han endt sine Kursus
i Rhetorik og Filosofi. Men i de gamle Sprog var hans
Flid og hans Fremskridt rentud vidunderlige. Hans
Lærelyst var en ligefrem Trang hos ham.

En af Faderens Betænkeligheder viste sig imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free