Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
bestandig blive svagere. Betragtes Dyret fra Underfladen, sees disse Linier forrest med
en Retning forefler, længere lien paa Siden udad rettede og bagtil bestandig mere
bagud-rellede, indtil de bageste fra begge Sider inödes paralellöbende med Dyrets Længdeaxe.
Under Mikroskopet sees hver bestaaende af et Bundt temmelig tykke, noget flade,
parallel-löbende, udeelte, glatte Traade, som udefter blive tyndere, og ofte der sees noget
slangc-bugtede; udimod den ydre Kappebræmrne tabe de sig, imedens de her tillige sprede nogle
af deres Traade. Hverken ved Injection (paa hvis Resultater jeg iüvrigl ved denne
Undersögelse aldeles ikke tör stole) eller ved Mikroskopet have Kar været at opdage
i dem.
Denne Stribning, saa tydelig paa den ydre nedadvendle Flade, sees paa den
indre mod Skallen vendende, fuldkommen glatte Hudside, kun svagt gjennemskinnende;
den er altsaa ikke det, man kunde have antaget den for, det ydre Udtryk for Striberne
paa den indvendige Skal. Det er sikkerlig den, der har forledet Cuvier*) og senere
Blv. til hos disse Dyr at antage Tilstedeværelsen af udvendige Gjæller under Kappen.
Stribningen af denne Hududbredning synes, skjöndt intet Sted omtalt og afbildet kun hos
Cantraine [M. Audouini (C.)], at være characteristisk for alle ægte Marsenier; den iagttages
meget tydelig baade hos M. latens og M. producta.
Huden paa Ryggen er tyk, jævn eller svagt knudet; jeg havde först troet heri at
kunne see et Kjönsmærke, meent, at Hannernes Hud ved den sidste Egenhed skjelnede
sig fra Hunnernes; saadant synes imidlertid ikke at være Tilfældet; af 3 o, som bestemt
tilhörte samme Art, havde den ene en fuldkommen glat, de 2 andre en svagt knudret
Hudoverflade. Skallen kan tydelig foles, men ikke sees gjennem Huden; kun dens
almindelige Omrids tegne sig bestemt udvendig. Endnu tykkere end hos Middelhavsarterne var
denne Hud hos M. producta, medens den hos M. latens derimod er meget tynd. — Huden,
som allerede for det blotte Öie viser en Mængde spredte lysere Puncter, sees under
Mikroskopet sammensat af slörre og mindre rundaglige eller uregelmæssigt kantede Celler
med mellemleirede Kjærner og Elementarkorn; disse Urdele ere samlede og læt sammen-
*) Bulletin des sciences par la Soc. Philomalique. 4to Paris no. 31. (Vcndemiaire an VIII = OctI>. 1799) p. 52.
„Sur l’animal du Sigaret. (llelix lialiotoidca, I,.)".
Ce niollusque est du nombrc de ccux, qui paraissent d’abord nuds, c’est å dirc dépourvues de
coquille, et qui cependant en recclcnt dans l’epaisseur de leur manteau. Au premier coup d’oeil il
ressemblc a une large lirnace ou mieux encore å un doris, qui n’aurait point de branchies sur le dos.
II est ovale, convexe, lisse et son manteau débordc son pied tout autour; sous ce large rebord soul
des vaisseaux, qui paraissent dcstities å la respiration; la tele est sous la partie anterieure du
manteau, applalie et portant deux courts lcntaculcs; å son cöté droit sort la verge, qui est grosse et
longue; la coquille est dans le manteau sans adhérehces coinine l’os de la seichc, mais les viscéres se
moulcnt dans la spirale".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
