Nogle Marstrand-Tegninger / 1 (1927) Author: Wilhelm Marstrand, Karl Madsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Raadsherrerne hos Herman von Bremen. (Kobberstiksamlingen).

NOGLE MARSTRANDsTEGNINGER

Af KARL MADSEN

Marstrands Tegninger er et uudtømmeligt
Skatkammer. Skønt flere Hundreder allerede er
reproducerede, viser »Juleroser« i Aar en Række ikke forhen
offentliggjorte. Kun et Par af
Akvarellerne har tidligere været
gengivne, men uden Farver.

Skatkammeret ligner for saa vidt
det, hvorfra Soldaten i H. C.
Andersens Eventyr hentede Fyrtøjet,
som det baade har Dynger af Guld,
af Sølv og af Kobber.
Kobberskillinger er de Blade, hvor Marstrand
halvt tankeløst har nedkradset nogle
Hoveder for at prøve en Pen eller
for at fordrive Tiden, naar han
plagedes af Snak. Mere end Kobber,
men dog ikke Guld, er ikke faa
Tegninger, hvis Behandling røber
den Uoplagthed, der undertiden lod
den gode Homér tage sig et Blund.
Heldigvis var Marstrand oftest
spilvaagen. Naar da Inspirationerne
kom, udstrøede han Guldet med ødsel Haand i utallige
Tegninger, der gnister af Liv og lyser af Aand. Ingen Jagtfalk
kunde med større Sikkerhed og Kraft slaa ned paa sit Bytte.

Svøbelsesbarn. Studietegning til St. Antoniusfesten (1838)

Studietegningerne har ikke størst Vægt, om han end
baade i Italien, i Dalarne og i Danmark har tegnet mange
smukke Studier efter Figurer og — ikke mindst af
Landskaber. Sine første romerske Billeder forberedte han ved
omhyggelige Blyantsstudier til alle
deres Enkeltheder, selv de mindste.
Paa Maleriet af St. Antoniusfesten
trækker det genstridige, skrydende
Æsel, der ufortjent modtager
Præstens Velsignelse, en Vogn, hvor en
Romerinde sidder med sit
Svøbelsesbarn i Armen. Uagtet Barnet har
en ganske underordnet Rolle, viser
Tegningen, at Marstrand har
studeret det yderst opmærksomt. Det
sover her sin drømmeløse
Barnesøvn vidunderlig trygt og godt;
hvor er dets Blik levende,
straalende, da det pludselig slaar sine
Øjne op! Alligevel er
Svøbelsesbarnet i det fuldførte Maleri ret ringe.
Og dog var der dengang ikke samme
Værdiforskel mellem Forarbejderne
og de fuldførte Malerier som senere, da Gennemførelsens
trælsomme Slid næsten altid mislykkedes for Marstrand,
hvad han selv indsaa.

De fleste og de bedste af Marstrands Tegninger er helt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>