Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billedets ("icmuMiiroielse er den sirligste og ;ille Porlræterne er gode. Særligt
hor IVeinhæves Weyse og I-’rølieh, de to stærkest belyste Figurer, — Frølichs
bojede Stilling er overordentlig nydelig, — Værten, der medens han drejer Ho-
vedel mod l-"lygelet, hereder sig til at spille Kvartettens Violoncel, og i Gruppen
lilvenstre Kekershergs Profil og Zineks smukke Hoved med del hvide Haar.
Ogsaa i sin Helhedsvirkning er Billedet smukt, om det end med sine lidt tunge
lodlig-graa Toner i Rummet ikke naaer Bendz’ Maleri i Henseende til Farvens
SUonlied og Pragt. I 1836 malte Marslrand i Løbet af meget kort Tid et mindre
Altenbillede med 7 Portrætfigurer. •^’
Scenen er en Stue paa Frederiks Hospital;
i den morke Baggrund ses et Skelet, paa hvilket en af Kandidaterne har hængt
sin høje Hat. De unge Læger hengiver sig til Nv^delsen af Tobakken, medens
en af dem (Strøm) tilbereder den brændende Punsch; i et Spejl ses en indtræ-
dende Piges forskrækkede Ansigt. Virkningen er her bleven meget kraftigere,
men til Gengæ^ld mindre fin, Behandlingen friskere, men noget mindre solid.
Fra samme Aar er det — efter Marstrands Udsagn ligeledes meget hurtigt
malte — Familjebillede, der fremstiller Etatsraadinde Waagepetersen med
sine Børn. Ogsaa her konkurrerer Marstrand med Bendz, og maaske allerhel-
digst. Bendz havde altid svært ved at undgaa tvungne Stillinger og træge Be-
væ-gelser, Marstrands Billede har en saa spillende Livfuldhed, som ingen andre
af Datidens danske Malere naaedc i Portrætbilleder af denne Art. Paa Daglig-
stuens graa Tapeter hænger et Barneportræt af Aumont og Kopier efter Eckers-
berg. Nær Vinduets grønne Gardin leger ved et rundt Mahognibord to Piger i
blaattannede Kjoler og to bruntklædte Drenge, den ene af dem viser os med et
svedent Smil en Vandfarvekarikatur af en Mand, der rækker Tunge. I en hvid
Kjole, som skaffer Billedet malerisk Holdning, sidder Moderen i Sofaen med
en rød Barnestrompe i højre Haand, og vender Hovedet mod en lille, lyslokket,
i skotskta^rnet Kjole klædt Pige, som af sin ældste Søster løftes fra den bonde-
kUudte Barnepiges Arm. Et Blik paa dette fortræffelige Billede beviser tilstræk-
keligt Urimeligheden af en Anekdote, til hvilken RatTenberg (S. 8) hentyder.
Irriteret over den kedsommelige Opgave, siges Marstrand at have hævnet sig
ved al gøre »den smukke Bondeamme til Hovedpersonen, i alfald til den meest
fremtrædende Person i Billedet.« —
Det var dog ikke disse udmærkede Portrætbilleder, som fortrinsvis vakte Op-
mærksomhed for Marstrands Talent og stærkest belyste dets Ejendommelighed.
Frankfurt. 24 Professor Weyse. 25. Concertmester Bredahl. 26. Prf. H. Matthison-Hansen.
27. Prf. .1. P. E. Hartmann. Efter Rammens paa flere Punkter afvigende Angivelser skulde Mar-
strand have fremstillet sig selv i den unge. skægløse Mand. der læner sig mod Dorkarmen. Han
ligner slet ikke Mar.strands Sclvportræter fra hin Tid eller Kohkcs Portrætcr af Marstrand.
* Ogsaa dette Billede tilhorer nu det nationalhistoriske Museum paa Frederikshorg, det
ejedes tidligere af Lægen, Professor E. Hornemann. I Rækkefolge fra venstre mod hojre er de
fremstillede Personer folgende: 1. Andr. Bunzen. 2. Fenger. 3. Bramsen. 4. Sattrup. 5. E. Hor-
nemann, (i. Strom, 7. Keyser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
