Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Liv og Sandhed i Behandlingen af et Emne, der var tilfaldet Konventionen. Det
gik liani ogsaa ilde. Prisen tilkendtes Eddelien for en tom og talentløs, ganske
konventionel Fremstilling af den hellige Familje, som keder sig under et Pal-
metræ. Marstrand blev afspist med en Opmuntringspræmie.
To Aar senere konkurrerede Marstrand igen til Akademiets lille Guldme-
dalje. Med sin Ven Gurlitt havde han i Sommeren 1835 foretaget en Udflugt til
Norge, hvis væsentligste Udbytte er det nette, men ikke fremragende Billede:
»Rejsendes Ankomst til en Bonde i Thelemarken«. Eckersberg har i sin Dag-
bog noteret: »30 Juni 1835. Faaet Brev fra Marstrand som var bleven opholdt
i Norge og først kan komme paa Torsdag d. 2 Juli. — 2 Juli. Været paa Told-
boden Kl. 10’/2 for at imodtagc Marstrand, som imodtog sin Loge Kl. 5 Efterm.
for at udarbejde sin Skitse. — 4 Juli. 1 Middags blev M. færdig med sin Skitse.
Forsamling for at bedomme M.s Skitse, som eenstemmigen blev antagen.«
Men Prisen blev vundet af Adam Muller, Marstrand fik ikke nogen Opmuntring;
Akademiet ansaa hans Billede for saa mislykket, at »det kunde ikke komme i
Betragtning.«
Opgaven var Odysseus og Nausika. Saa vi nu disse Konkurrencearbejder,
som omtrent i samme Grad har taget Eckersbergs Davidske Stil til Mønster,
hænge Side om Side, vilde Akademiets Afgørelse i 1835 synes mindre uretfæudig
end i 1833. Adam Mullers sirligt gennemførte Billede har altid været regnet
mellem de bedste akademiske Konkursarbejder, dets Linjer og lyse Farver vir-
ker behageligt, dets Hovedpersoner har smukke Attituder. Men hvad Indholdet
angaar, er denne Fremstilling af Odysseus, der, siddende paa en Marmortrappe
med sin ene Fod i Vandet, dovent rækker Haanden mod en Kappe, som en
forlegen Terne dybt rødmende bringer den nøgne Mand, rigtignok en haarrej-
sende aandlos Fortolkning af et af de dejligste Steder i Odysseen. Mindre be-
stikkende elegant i Komposition, Farve og Beliandling, er Marstrands Billede
dog i alle Maader rigere paa Kærne. Med Velbehag betragter Odysseus her
Kongedatteren i den gule Tunika, statueskøn som Artemis. Og hun fængsles af
den Fremmedes mandige Skikkelse; han er ikke som Fæakerne. Billedet be-
gynder den Række Arbejder, i hvilken Marstrand har søgt at skildre vaagnende
Tilbøjelighed mellem Kvinde og Mand.
Han havde selv den Tro, at han ikke var skabt til at frembringe lutter Ba-
gateller. Men den deltes ikke af Akademiet, ikke engang af alle hans Venner.
Til disse hørte Hoyen. Han noterede ved denne Tid — siger Weilbachs Leksi-
kon — til sin egen Efterretning om Marstrand: »Genre decideretl« —
»Genre decideret.« Det var den almindelige Opfattelse af Marstrands Evner.
Om end hans Konkursarbejder indeholdt svage Spirer til en Genfødelse af
Historiemaleriet i Aand og i Sandhed, var de med deres kedelige akademiske
Snit heller ikke egnede for at vække oprigtig Begejstring. Marstrands Genre-
billeder var det. De bragte hvad Samtiden — maaske ogsaa Eftertiden — aller-
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
