Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
ikke :il l;iac den, i’ii lieioligelse c>r kommen i min Sjæl, som jeg før ikke
kjendle, en Stræben eller at udvikle mig selvstændigt, og en Klarhed i Maaden,
det skal skee paa, opfylder mig; dertil Glæden over at være fri for en Ind-
flydelse, som det var mig umuligt at vide gavnlig for mig eller ei, men som jeg
nu, ved at have prøvet mig selv i saa Henseende, er kommen til Vished om
var skadelig. Jeg bliver aldrig Hisloriemaler paa den Maneer, som deres Til-
fredshed med Muller viser at de hylder. Er der noget originalt i mig, saa skal
det sandelig faa Lov til at skabe sig saa galt det vil, naar Sjælen er kommen
til en vis Modenhed skal den ikke bindes. Det er ved mig selv jeg skal blive
(il noget, andre kan ikke gøre mig til det, og jeg skal vise dem at jeg ikke er
bange for at staa paa mine egne Fødder. Om ogsaa den vingede Pegasus ikke
vil tillade mig at sidde høit i Sadlen, saa skal jeg dog nok faae fat i Halen af
den og holde saa fast at jeg ikke skal dratte til Jorden naar den skjær i sin
høje Flugt.«
Det var hans Agt i det kommende Foraar (1836) at følges med (nulitt til
Munchen; et Par Bestillinger, som han havde, kunde vel klare Rejseudgifterne.
Under Samlivet med dygtige Kunstnere haabede han at udvikles, saa han
senere kunde faa et Stipendium til Italien. »Folk i Almindelighed har en
Kunstner ikke nogen Nytte af at omgaaes, man har forskjellige Interesser og
man sløves i den indolente Berøring man kommer med dem. Kunstnerne her
er saa faa og man lever ikke engang ret sammen; man kjender hinanden for
godt, man kjeder sig over hverandre, over de almindelige Bekynninger, som
den Mangel paa Liv i Kunsten omkring En fremkalder, kort. Begejstringen,
uden hvilket Intet godt kan komme, har ingen Næring, den døcr hen, naar
man ikke søger at oplive den ved frisk Luft, nye Jord og Vand, reent og klart
af den dejlige Kilde, som Gud lader flyde ved Beskuelsen af hans Herlighed,
Naturen og Kunsten i Syden. Den er her altfor bunden af Pedanterie, Sult og
slette Vaner, den gjør sig ikke gjældende, den faaer følgelig Intet at spise, den
bliver mager og faaer Tæring. Væk er den som en Røg! Nei den maa løses,
den maa idetmindste faae Lov at hugge Brænde og fortjene sig noget saa den
kan blive godt istand og springe lystig omkring og maa saa gjerne have Lov
til at vælte alle de (iryder og Jydepotter, hvoraf Folk i Almindelighed næres ; saa
bliver den tilsidst selv Kok og laver rigtig Mad til Folk; kan den først faae
saadan en Restauration, saa bliver den feed og revner tilsidst af bare Fedt,
men det er det samme. Det er aandeligt Fedt, det lugter ikke ilde bagefter. Gud,
seken Sludder! Du kjedes ikke over mit lange Vrøvl over mig selv! Kjære
Constantin! Hvor jeg glæder mig til at træffe Dig i Italien eller et andet godt
Sted paa Jorden. Afsted I Enhver Tanke nærer min Længsel efter at kunne
sparke ud til alle Sider og tumle mig saa splittergalt som jeg vil.«
»Du skulde høre«, skriver Marstrand senere i samme Brev, »hvor gamle
Fatter Eckersberg er lynende gal over de Bæster, som han kalder dem i Acade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
