Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Han skåner dem alle over en Kam, de fede og de magre, de gamle og de
unge, Kardinalerne, de skrøbelige Eminencer, der fulgte af deres Tjenere
eller støttede af en Tjener spadserer gennem Mængden, der viger til Side
for dem med Ærefrygt, den dovne Munk, som strækker sig i sin Celle og
gaber saa himmelbøjt, at Munden truer med at gaa af Led. Forsagelsen, jo
vel! De forstaar sig godt nok paa jordisk Gods til at lade Tiggerne i Kirke-
døren nøjes med en Velsignelse i Stedet for at give dem en Almisse. De
smisker til de unge Piger og Koner, som har været andægtige Tilhørere ved
Sostersensen.
deres strenge Fasteprækner om Kødets Fristelser. Mange af Munkene er ikke
bedre end Munkene hos Boccacio. Dog er der selv indenfor dette afskyelige
Samfund, som i enhver Kreds af Dantes Helvede, højst forskellige Menne-
skekarakterer. Medens den fede Præst dog smiler gemytligt til den unge
Kvinde, der kysser hans laskede Haand, rækker den tørre Fanatiker (i en
af Bergh litograferet Tegning) hende Haanden med en Mine, som om det
var selve den hellige Hostie, hun skulde vise Ærefrygt, og hun ser Hel-
genglorien lyse om Fugleskræmslets pjuskede Hoved. Paa én Tegning ser vi
Pateren lytte i Skriftestolen til hendes Bekendelser med Øjne, der staar stive
i Hovedet af Forfærdelse. Gud forbarme sig! Paa en anden Tegning ser vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
