Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
lige Spydi
siste Vers
£a^^iX^l^^^lO’-^
Erindring fra Florens.
gheder og udtrykt sin
lød saaledes:
stikker. Foreløbigt befinder
han sig ret godt i Filistrenes
Land, Italiens Herligheder
synes ham at være traadte
over i Drømmenes Verden.
Hans Helbred har rettet sig,
hans Mave er bleven meget
bedre.
Flertallet af de danske
Malere, han traf i Munchen,
forekom ham at være slette
Musikanter, men nogle af
dem var elskværdige Men-
nesker eller havde elsk-
værdige Koner. Juleaften
festede de sammen ; i en til
Melodien »Am Rhein, am
Rhein, da wachsen unsre
Reben« sungen Vise havde
Marstrand udluftet forskel-
kære, stadige Tanke.« Dens tre første og to
»Imens vi sidder her ved Grøden,
Der vist var svedet stygt.
Hvis ikke Blunck med Skeen ufortrøden
Den havde vogtet trygt.
Imens vi trøstigt her om Fadet havne
Og klemme paa med I’lid,
Der er et Sted i Hjemmel, som vi savne
Og gjerne flytted liid.
Det er dog ei det store skraas for Hesten,
Vort Kiinstacademie ?
Nei, nei ! det staaer nok stille helt forresten,
Nei, inaa vi være frie!
Nei, Stedet, Venner, som vi Alle savne,
Det er paa Hjemmets Vang
Den snevre Bo, hvor kjærligt vore Navne,
laften give Klang!
Det er den Plet, hvor helst vi dog vil være
!
Det er det stille Hjem,
Der favner ømt og trofast vore Kjære; —
En Skaal for alle dem!«
Fra Munchen fortsatte Marstrand en utrættelig Agitation for at bevæge sine
danske Kunstnervenner i Italien til alle at vende tilbage til Danmark. Ikke
blot eller mest, fordi han personligt vilde savne dem der, men fordi Hjemlandet
dog var deres naturlige Virkeplads. Det kunde da altid være et Forsøg værd
selv at se efter, hvorledes der var. Selv hos de Malere, som nu bekranses som
de mest »nationale«, synes Glæden over Danmark dengang ikke at have været
overvættes. Febr. 1841 skriver Marstrand: »Sonne klager gudsjammerligt
over Bønderne i Kbhavn.; han er færdig at græde, naar han tænker paa at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
