Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Don Quixote angriber Faarellokken.
hvor Cervantes i Bogens Slutning lader ham indse sine Daarskaber og do som
et haade forstandigt og retskaffent Menneske, havde Marstrand vanskeligt ved
at følge Forfatteren. I en Tegning af Don Quixote paa Sottesengen har Mar-
strand først i Overensstemmelse med Bogens Tekst søgt at fremstille ham sagt-
modig, alvorlig og angergiven, men pludseligt efter sit eget Lune omformet Fi-
guren med nogle Streger, saa den sj’nes mere komisk end nogensinde før med
sin spidse Nathue paa Hovedet og sin udstrakte Arm, hvis Bevægelse led-
sager Udraabet: »Nu er jeg en Fjende af Amadis af Frankrig og hans Afkoms
uendelige Sværm!« Præsten og Barberen har her den bedste Grund til at tro,
at Don Quixote er bleven besat af en ny Raptus. Men Don Quixote stod dog
for Marstrand som en højsindet Nar, af hvem han havde sympatetisk Forslaa-
else, og for hvem han paa en Maade nærede Medfølelse. Han var jo ikke selv
blottet for Lyst og Mod til at søge Eventyr og Bedrifter. Han havde selv —
som Francis Beckett (Illustreret Tidende, 25 Sept. 1898) med Rette har frem-
hævet, —af berømmelige Eksempler fra Fortiden Gang efter Gang ladet sig spore
til Forsøg paa al indlade sig med de største og vanskeligste Opgaver, og havde
hverken af Kritikens Prygl eller sin egen Erkendelse af at have lidt Nederlag
ladet sig skræmme fra at gentage Forsøgene. I det Øjeblik, da han havde ud-
kastet Planen til 12 Monumentalmalerier i Universitetets Festsal, kunde han
nok med nogen Grund forekomme sig selv at være lidt af en Don Quixote.
Der er ikke nogen anden Figur, Marstrand har fremstillet tilnærmelsesvis
saa ofte. Han syntes maaske selv, at det hjalp paa hans Humør, hver Gang
han tegnede sin spanske Vens Profil. I sine a^ldre Aar lod han ofte en af sine
Sønner læse højt for sig i Holbergs Komedier eller i Don Quixote, medens han
malte, og han kunde da le, saa Taarerne randt ham af Øjnene. Drengen fandt
ogsaa Holberg meget morsom, men Don Quixote kedede ham frygteligt. Ana-
tole France har neppe Ret i at tro, at Don Quixote er en Bog, der ogsaa kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
