Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Scene Ira Ualnnie. KS.’)
VIII
MAHSTHANDS Moder havde med tungt Hjerte taget Afsked med sin Søn, da
han rejste. Veed Du da ellers,« skriver hun til ham, »hvad jeg sagde, da
Du gik fra mig sidst og jeg atter var forknydt. Han hliver borte i 2 Aar, han gav
mig 2 Kys.« Hun var dog ved godt Mod, naar hun sad ved sin Rok og tænkte
paa ham. »Dine Træer springer nj^deligt ud, og min Kanariefugl synger om
Foraars Haab for min afkræftede Alder. Jeg vil joe gierne see Dig en Gang
endnu.« Haabel opfyldtes ikke. Da Marstrand i Sommeren 1848 vendte hjem
til Huset i Silkegade, var den gamle Morgiane med det blode Hjerte og den
faste Vilje flyttet ud under Kirkegaardens Hyld. Broderen Osvald skrev: »For
mig er den eneste Kæreste dod, jeg nogensinde har havt, og en Moders Kjivrlig-
hed faar man aldrig mer, men en saadan Sorg ikke heller.«
Der var intet Menneske, til hvem Wilhelm Marstrand folte sig sta-rkere
knyttet end til denne Broder. Ualmindelig smuk, ualmindelig J)egavet og frem-
ragende dygtig, havde den ridderlige unge Sooflicer vundet mange Mænds og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
