Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Skod. Hin kostelig Tegning viser hele Familien. Faderen sidder ved StafTelicl i
Morgenløl’ler og maler Billedel al’ el Par, der sparker i h’slig Dans, men da
Moderen liar lagel Drengen af Vuggen, vender han sig mod dem og sælter
Drengen en Prik paa Næsen. Hvis Marslrands Kunst havde faaet den l’ørsle
Forædling i Italien, fik den den anden i hans Hjem. De varme Kilder, der laa
dyhl paa Hunden af hans Natur, fik da Magt lil al sprudle frem med stigende
Styrke. —
Uagtel Bladenes Anmeldelser aldeles ikke var ham venligtsindede og flere af
dem enedes i at finde Marstrand ganske fordunklet af Fru Jerichau, godt-
gjorde forskellige Æresbevisninger, at Marslrands Kunslneranseelse var rod-
fæstet. 1851 var han paa Kongens Fødseldag bleven udnævnt til Ridder,
Aarel forud var han bleven Medlem af Kunstakademiet i Stockholm, og 1853
blev han valgt til del danske Kunstakademis Direktør. Som saadan blev han
hyldet i en Vennekreds, lil denne Fest havde Conslanlin Hansen digtet en
Sang paa 17 Vers. Den sagde naturligvis ikke det davæ’rende Akademi Beha-
geligheder. »Viismanden Confnsius Aanden er, som i det Huus mest sig aaben-
barer.« Det var Grundmotivet for denne Smædesang, af hvilken det her maa-
ske vil være tilstrækkeligt at anføre nogle Brudstykker.
Viismanden var ikke dum,
Snildt lian Kunsten lønner,
Muserne kan ei faa Rum
Meer, for deres Sønner,
Som nu der Friljolig liar,
Viismanden var ingen Nar,
Saac paa det Reale.
Nu saasnart vi præget har
Sølv og Guldmedailler,
Vi Stipendier regne laer
Over Kunstcanailler.
Conscqvcnte er vi ei.
Stundom Ja og stundom Nei,
Alt som Vinden l)læser.« —
I det store Sneglchuus,
Mellem Kunstens Jenser,
Viismanden Confusius
Himmelrigets Grændser
Maaler med sin Tommestok,
Raaber: »Vi af ICunst har nok
For vor Enkekasse!« —
Til at rense Augias’ Stald
maatte en Herakles,
Anstalten staaer nu for Fald,
Kan ei meer forkvakles.
For paa den at holde Styr,
Har man derfor valgt en Fyr,
Som har Been i Næsen. —
»Vi constituere os«,
Raabte Allesammen
»Til Autoritetscolos,
Vi er Herskerstammen.
For at liolde Folk i Skræk
Laer vi Kunsten immervæk —
I Minoriteten.
Han jo Penselen forstaaer
Godt at dirigere.
Mellem mange Blærer faaer
Han at præsidere
Pokker tae Confusius,
Marstrand kun og alt hans Huus
De skal længe leve! —
Orla Lehmann havde for Sommeren 1853 indbudt Marstrand til Vejle.
»Dennegang troede jeg virkelig,« skriver Marstrand lil ham d. 23 Maj, »al jeg
skulde blive min tagne Beslutning tro og mit halvt givne Løfte lil Dem : at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
