Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
kommer, mens man glider videre paa den store Kanal, en Tiggerfamilie i en
ussel Baad og anholder En og gaaer paa Siden, indtil man giver en Quatrin:
det er nu den Families Levevej. Og disse herlige Kirker, som endnu prange
med Riigdomnie, som kontrastere stærkt til den megen Usselhed udenfor, men
det er den charakteristiske Side her, det er Fattigdommen og den forfaldne
Pragt. — Kun paa Marcuspladsen, som er en Slags Sal, seer man den elegante
men ogsaa kjedelige Verden. En Stilhed hersker her, som er velgjørende, ingen
Vogne, ingen Dyr uden et Par Hunde og Duerne paa Marcuspladsen; kun Gon-
Tiggergondolen paa Canale grande. Karion.
dolierernes Raab og Skænden og Klokkernes Ringen høres. — Jeg befinder mig
legemlig saare vel. — Det er for kort en Tid til at være i Rom, et halvt Aar;
her troer jeg bedre at kunne profitere, thi Stoffet er mere concentreret. — Det
gjor mig ondt ikke at see Vennerne i Rom, navnlig Ernst Mej’er og Puggaards
(Frøken Heger), men mit Arbejde gaaer for Alt.«
»See nu idag,« skriver han i et senere Brev, »have vi det deiligste stille Veir,
slet ikke koldt og Maanen speiler sit halve Ansigt saa pænt i Canalen, — saa
gik jeg ved Solnedgang min sædvanlige Aftentour og tænkte og tænkte, hvor
deiligt det nu var om Du gik Arm i Arm med mig og at Du i det hele taget godt
kunde været her, — men er det saa koldt i Værelset og Maleriet qvæler mig,
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
