- Project Runeberg -  Wilhelm Marstrand 1810-1873 /
199

(1905) [MARC] Author: Karl Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199
Maade, til at studere den fordømte Teknik. — Jeg sidder nu og venter paa en
brun Satan, en Fisker, som jeg igaar begyndte at male og som lader til at ville
narre mig idag. Jeg kan ikke faae Farverne dybe og mørke nok for at faae den
Kraft i Coloriten, som disse Folk have. Man skulde tro, at det især var i det
mørke og ikke i det lyse at Oliefarven havde sin Styrke, men det synes mig om-
vendt. Jeg maa studere paa
Midler til at faa den sorte
Farve som Haaret har f. Ex.
— Nu kom endelig Karlen
og altid have de hundrede
Undskyldninger. Det er ble-
ven bedre end det første og
jeg haaber det næste skal
blive endnu bedre, jeg maa
bringe det til at kunne male
et Hoved alla prima strax
færdigt; det er eet af mine
Øvelsers Maal.« — En stor
Trøst i alle sine Genvordig-
heder fandt Marstrand i at
læse Humboldts Ansichten
der Nalur. »Det er et quæ-
gende Bad at leve i denne
friske Naturbetragtning om
vor Klode i vor fordærvede
sociale Verden, hvor alting
er saa kunstigt og saa for-
quaklet af Ondskab og For-
fængelighed. Gud give, at
man mere og mere maa faae
Øjnene op for Guds rene Na-
tur, thi del er et Kildevæld for
vor Tørst , som aldrig stop-
per. Ofte forekommer det mig at være Kunstens eneste Opgave at fremstille den i sin
Simpelhed og Sandhed til Modvægt af al den Løgn og Forstillelse som Menne-
skene avle, men Gud naade os, vi ere selv besmittede og blindede. Godt gjør
det derfor at leve med andres Øjne, som have holdt sig friske, og saa haabe,
at der vel ogsaa af og til gives os et Indkig i det Rige, som f. Ex. de store Kunst-
nere have fortalt os om. Det er derfor en Fryd at see, at alle ere enige i det
samme: i Sandheden og Simpelheden i Fremstillingen af det rene Naturlige,
thi til dem, der tale om den gemeene Natur, vil jeg sige : Intet i Naturen er ge-
Et Brudepar i Venedig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marstrandw/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free