Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
havde vurderet højt, og som lian efter sil Ophohl i Venedig vurderede endnu
højere: Farverigdom, (ilaiis og Pragt, poctislv Stemning, Festivitas.
Derfor havde Marstrand, da det var lians Hensigt at male et Billede af »Be-
søget«, — fra hans senere Aar det eneste anselige Værk, i hvilket Figurerne
bærer danske Klæder fra Malerens Samtid, — staael noget vaklende, og s|)urgt
sig selv, om det ikke var bedst at give Personerne Dragler fra Holbergs Tid.
Thi i hin Tids smukke og maleriske Dragler saa Kavalleren mere ud som Ka-
valler og Damen som Dame. Og hin Tids
smukke og maleriske Rum havde mere
af Hygge og af Stemning. Over hele hin
Tid laa der for Marstrands Øjne et for-
underligt fængslende Trylleskær. Det var
ikke tvivlsomt, hvorfra dette slammede.
Det udgik fra Holbergs lyse Hoved, fra
den store Mesters straalende vittige og
farverige Skildring af sin Samlids men-
neskelige Komedie, en Skildring, der ved-
blivende var MarstrandsYndlingslæsning,
og vedblivende i meget stort Omfang be-
mægtigede sig hans Fantasi.
Det er sikkert rigtigt, hvad Sigurd
Muller har udtalt i en Artikel i Jule-Al-
bum 1903, at Flertallet af Marslrands
Beundrere »først og fremmest kender
ham og elsker ham som Holbergs Maler
og Illustrator.« De to synes jo ogsaa paa
f^ __.^__-^J*^—^^^^ mange Maadcr at være skabte for hinan-
" ^ den. Saa end Digteren med el noget slren-
uiiuasi lii et Monument ibi- Holberg. gere Og Maleren med el noget mildere
Blik paa Livets Narrespil, gennemskuede
de dog lige skarpt al Daarskab, ærede den sunde Sans lige højt, og elskede
Sandheden lige varmt. Naturligvis er — hvad Jul. Lange fremhæver — Mår-
strands Illustrationer ikke »saa store Gerninger som Holbergs egne ypperste
Komedier.« Thi Holbergs Pen — siger Lange — var »hyppig et Vaaben, et Ris,
som sved, en Kniv, som bed, en Braad, som stak, og derved opdrog den sin
Samlid og lærte den Mores; men Digteren høstede somme Tider Utak derfor.
Marslrands bløde Pensel er intet Vaaben, han log kun Smilet og Goltelsen og
den gamle komiske Type, alt det, som var Fest for Aanden, og gjorde del fest-
ligere endnu. Det ligger naturligt i Situationen, i selve Forholdet til en svunden
Tids Litteratur, at det renl æsthetiske ved Sagen saaledes vendes frem; men for
Retfærdighedens Skjdd bør Forholdet dog udtrj’kkelig mindes, fordi Marslrands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
