Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
T^nndskabsnialer Rasmussen EilerscMi havde nemlig af sin Patron Grev Bille-
Hrahe paa H vedholm faaet det Hverv, ganske efter eget Tykke al va’lge en
Kunstner, der skulde udføre Altertavlen til Faaborg. At han henvendte sig til
Marstrand, vakte almindelig Forundring og hos flere Kunstnere megen Mis-
billigelse. Det blev ham bebrejdet baadc som en Fadæse og som et Indgreb i
andre Maleres surterhvervede Retligheder. Men han fortrød ikke sit Valg.
Allertavlens Emne var Krislus og de to Disci])le i Emaus. I den heldende
Dag har de paa Vejen mødt en Ukendt, der udlagde dem Loven og Profelerne
saa vel, at de bad ham blive hos dem for fremdeles al lytte fil hans Ord, men
da de sad sammen til Bords og han brød Brødet, »blev deres Øjne opladte og
de kendte ham.« Marstrand sj’nes hurtigt at være naaet til Klarhed over, hvor-
ledes han i Hovedtrækkene vilde anordne sin Komposition. Af de to malede
Skitser er den første, hvor Kristus er uden Glorie, ved den kølige, dæmpede
Skuniringstone afgjort den fineste, den senere har til Gengæld faaet større Virk-
ning og Pragt. Af Tegningerne til Billedet er Kobberstiksamlingens store Penne-
tegning vel baade den bedst kendte og den bedste. Uagtet dens Komposition
er klar og udtryksfuld, har Billedet faaet væsentlige Forandringer og Forbed-
ringer. Kristi Hoved er bleven sænket, Hæ-nderne udbredte med en talende Be-
vægelse, Disciplen i Forgrunden rykket helt til venstre og den anden nærmere
Kompositionens Midte. Uden at folde Hænderne rejser den forreste Discipel sig
i største Betagethed , saaledes at hans Hoved naar over de andres ; derved har
Grupperingen vundet i Sammenhold, og den noget uheldige Anvendelse af de
tre Hoveder i samme vandrette Linje er bleven lykkelig undgaaet.
Allertavlen i Faaborg er bedre belyst, end Altertavler plejer at være. Den
altfor massive Indfatnings lyst gulbrune Farve klæder ikke Billedet, men dette
gør dog, set i nogen Afstand, ved sin enkle og klare Anordning, ved sine kraf-
tige Linjer, sin gode Fordeling af Lj’s og Farve, og ikke mindst ved sin Stem-
ning, en smuk, storladen, højtidelig, næsten gribende Virkning. Fra det dvbl
stemte Billede 13’ser Kristushovedet og Landskabet stærkest. Over Kristi Hoved
—med den skinnende hvide Glorie, — over hans røde Ærmer og over Skulderen,
hvorfra den smukke hvide Kappe ha^nger, falder Solnedgangens Glød i For-
klarelsens Øjeblik ind fra højre, hvor nær Billedrammen et Vindu maa tænkes
anbragt. Udenfor den runde Dør rødmer Bjergene i Aftensolen. Over dem løfter
sig op i den klare Luft en truende og uheldsvanger Skj’, der synes al komme
slæbende med Mulm, Skyens Kanter belyses fra neden af den dalende Sol. Dis-
ciplenes Hoveder tegner sig mod Landskabels Solglans som mørke Silhouetter.
Gaar man Billedet nærmere, bliver mange Ufuldkommenheder aabenbare.
Ingen af de tre Figurer tilfredsstiller ved nærmere Betragtning. Ikke den noget
sygelig udseende Kristus, Formbehandlingen af Hovedet er uden Finhed, Øret
forskrækkeligt. Hellerikke Forgrundens Discipel, som bærer en brun Kappe
over sin mørkegrønne Dragt. Og allermindst den siddende, i mørkeblaa Kjor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
