Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
den unge Pige har lange Fletninger i Nakken. Det er da vel ikke udelukket,
at den Digter, der har opfundet den her illustrerede Scene, ikke er nogen anden
end Marstrand selv. Mange tidligere nævnte Fremstillinger har jo allerede he-
vist, at Marstrand var en glimrende fantasirig, en udmærket Digter.
Som Digter var Marstrand vel i Reglen Realist, men han dyrkede dog jevnligt
den rene Symbolik eller Allegori. Den tidligere næ’vnte Tegning af Kunstneren,
der modtager Inspirationen i sit Hjem, er et Eksempel paa de Allegorier, i hvilke
Marstrand udtalte Følelser og Stemninger, som havde deres Udspring i hans
rent personlige Forhold. Mellem hans malte Skitser er en — sikkert i Foraaret
1849 malt — Fantasi over Broderen Osvalds Død. En selsom Vision viser sig
over det blaagrønne, sortladne Havs tungt bevægede Bølger, medens Morgen-
gryet begynder at lyse under Nattens bortdragende Skytæppe. Osvald hviler
paa et flydende Skibsror, Benene er omlijdlede af et Dannebrogsflag, Overkrop-
pen er nøgen. Støttet paa venstre Haand, der omslutter Rorpinden, rejser han
sig halvt op mod en i hvidt Liglagen svøbt Kvinde, der bøjer sig ned mod ham,
ser ham ind i Øjnene og griber hans højre Haand. Det er hans gamle Moder,
»den eneste Kæreste, jeg nogensinde har havt«. Sorgen bortflygter paa sine
Flaggermusvinger, og Fredens Engel daler ned mod ham i rosenrod Kjortel og
med Palmegrene i sin Haand, Historiens (lenius med udbredte Vinger og med
ilammende Glorie om sit Hoved rækker den faldne Helt sin Krans.
Andre af Marstrands Allegorier er os uløselige Rebus. For at forstaa dem
kræves sagtens et os manglende Kendskab til bestemte Personer og Forhold.
Flertallet af Allegorierne har dog ikke nogen personlig Adresse, men ud-
trykker en Skeptikers filosofiske Betragtninger. Maskeret som Livsbillede eller
som Illustration til et Digterværk staar Symbolik og Allegori jo allerede i Bag-
grunden for en stor Mængde tidligere nævnte Kompositioner. En af hans Alle-
gorier siger os netop, at den nøgne Sandhed trænger til Klæder. Nogle af hans
Allegorier tilsigter dog at vise os Sandheden uden Kladder. Paa samme Blad
Papir, hvor han har tegnet en gæv Riddersmand, der paa sin rappe Ganger
bortfører sin Elskede fra hendes Faders Borg, har han forvandlet Ridderen til
et P’aunuhyre, som kryster en modstræbende Kvindes nøgne Krop ind til sig,
medens Norbaggen, der bærer dem, slaar bagud. Ogsaa i andre Tegninger
har Marstrand demaskeret Kvindeforføreren som et Menneskedyr eller en Dæ-
mon. I et Udkast for en Allegori har Marstrand fremstillet Filistren, der vender
sig fra de ideelle Magter for at styre efter den fyld le Pengepose. Den vittige
Tegning af Æselsrytteren, der holder en Visk Ho frem for Snuden af sit udasede
Dyr, har Marstrand ophøjet til Allegori ved Paaskriften »Stræben efter Idealet«.
Og sin Opfattelse af Historiens Filosofi har Marstrand givet i den store Slags-
maalsscene mellem nøgne Drenge, han har betegnet som »Almindelig Verdens-
historie«. —
Alligevel var det mærkeligste og bedste af alt, hvad Aaret 1860 bragte af Nyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
