Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Fru Ciyllembourg, der o[)l?eser en af sine Noveller for sin kritiske Søn og sin
berømte Svigerdatter. Marstrand havde allerede i sin Ungdom været (læst i
det Heibergskc Hus og der set Billedets tre Personer samlede om den høje
Lampe med Skærmen af de brogede Tøjblomster. Men han havde rigtignok
aldrig hørt nogen Novelle blive oplæst af den gamle Kone med den graaviolette
Kjole og det gule Sjal, en lille, uanselig Skikkelse, i hvis rynkede Ansigt med
de store Poser om de livlige Øjne det var vanskeligt at genkende Modellen for
Juels elegante Portræt, der hang paa Stuens mørkegrønne Væg. Fru Heibergs
gode Hukommelse har rimeligvis staaet Marstrand bi, da han malte denne
hyggelige Familjescene; mere end hans andre Digterbilleder har det Værdi som
historisk Dokument, men kan dog i egentlig kunstnerisk Værd maaske neppe
maale sig med Billederne af Holberg og Ewald.
Mærkeligt nok har Marstrand ogsaa gjort Udkast til det Digterbillcde, det
faldt i H. J. Hammers I>od at male: Baggesen i Besøg hos Grev Schininielmann
ved Emilies Kilde. Hammer hørte til Marstrands nære Venner og til de stadige
Gæster i hans Hus. Det er da rimeligt, at Marstrands Udkast, der var i Ham-
mers Eje, kun betegner et godt Vink til Vennen for Inventionen eller Kompo-
sitionen. Hammer kunde have staaet sig ved at følge Vinket nøjere end ban
har gjort.
Der findes jo ogsaa smukke Arbejder af andre Kunstnere mellem de til Orla
Lehmann malte Digterbilleder. Da de alle udstilledes samlede i Kunstforeningens
gamle Lokale i Amaliegade, viste Marstrands sig dog Resten af Selskabet meget
overlegne. Ogsaa i Henseende til kraftig Virkning og fyldig Farve, i Syn og
Talent for det rent maleriske, uagtet Marstrand jo ikke havde sin egentlige
Styrke i den formelle Udarbejdelse.
Fremstillingerne af Holbergs Liv og de andre danske Digterbilleder havde
ført Marstrand ind i en egen, herhjemme dengang vistnok temmelig ny Genre:
det historiske Anekdotemaleri en Mellemting eller en Forening af Livsbilledet
og Historiemaleriet. Der behøvedes jo ingen Diogenes-Lygte for at tinde virke-
lige Mennesker blandt Historiens Personligheder; Holberg var selv en menne-
skelig Karakterfigur lige saa godt som de Figurer, Forbindelsen mellem hans
Fantasi og Iagttagelsesevne havde skænket Liv. Marstrand havde megen Inter-
esse for historisk Litteratur, men ganske særlig Kærligbed til Memoirelittera-
turen, fordi den saa klart belyste de jævnt menneskelige Sider hos Historiens
Konger, Dronninger, Helte og Overmennesker. Flere Tegninger, hvis Frem-
stillinger er os noget gaadefulde, har maaske ogsaa snarere Motiver fra Memoire-
skildringer end fra den æstetiske Litteratur.
I 1865 udkom i »Historisk Tidsskrift« (3dje Række, 4de Bind) Charl. Doro-
thea Biehls historiske Breve. Marstrand fandt mange fristende Motiver i disse
livlige Beretninger fra og om et Tidsrum, af hvilket han forud var stærkt inter-
esseret. Han har saaledes illustreret Anekdoten om Frederik V., der paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
