Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:W2
ske Flaade, og ined saa slor Tapjji rlied, at Fjciulens Admiralskib næsten blev
luldsla-ndig ødelagt. Kongen stod paa Diekket med Sværdet i Haanden og ud-
delte sine Befalinger. Da ramte en svensk Kanonkugle Fa’nghulsdækket — »Del-
finen« — paa en af »Trefoldigbedens< Kanoner, en af Stumperne traf Kongen,
han mistede sit højre Øje og nogle Tænder, desuden blev venstre Øre splittet.
Hofmarskallen Knud Ulfeld saaredes i Armen af en anden Stump; hans Broder,
Ejler Ulfeld, dræbtes af selve Kuglen og rev Kongen omkuld ved sit Fald.
»Hvorofverda Folkene med bedrøfvet Skrig raabte: Ach! Kongen er skudt : da
stod band strax op frem for dennem, lod sig toe og forbinde i deres Paasiun,
tog sit Sværd igjen i Haanden, og sagde med en majestætisk Røst, at var han
end truffet af et Skud, saa var det dog ikke farligt, og den høyeste GUD hafde
endnu sparet hannem Lif, Styrke og Mod nok, til at staae sit Folk bi, saalænge
enhver af dem vilde ligeledes giøre sin Pligt. Saaledes holdte han det ud, ind-
til at Slagel endtes og Fienden var gaaen sin Kaas.«
»Det er saaledes«, siger Jul. Lange i sin smukke Beskrivelse af Billedet,
»ikke et Søslags vilde og forvirrede Tummel, som det har været Kunstnerens
Hovedopgave at fremstille; vel er der ikke nogen Standsning i Slaget; til Siderne
og agterude seer man IMandskabet ivrigt i Færd med at betjene Kanonen og af-
fyre Flinter, med at gjøre Forberedelser til Entring o. s. v. Den hvide Krudt-
damp skjuler næsten de svenske Skibe for Øjet; men Opmanksdmheden samler
sig for Øjeblikket om et Optrin af en bøj, aandelig Ro: Midt paa det af Kugler
pløjede Dæk staaer den graahærdede Konge; neppe er han bleven forbundet
efter det forfærdelige Saar, før han har rejst sig fra Armstolen; med den ene
Haand støtter han paa Sværdet og peger med den anden mod Himlen, idet han
udtaler hine fromme og kraftige Ord. Han er bleg, og man mærker den ry-
stende Smerte, han har udstaaet, paa den Maade, hvorpaa ban staaer, men jo
mere man føler de Lidelser, han har havt at overvinde, desto stærkere er ogsaa
Indtrykket af hans Sjælekraft. Han er som en Mand, der bar smagt paa Døden
og for et Øjeblik været inde i Evigheden; derfor lyser der en forunderlig for-
klaret Glans fra hans store, brune Øje. Hvor let kommer en F’igur med et
Bind om det ene Øje til at gjore et kummerligt eller et pudsigt Indtryk; men
vi kunne med Sandhed sige, at vor hele Kunst ikke har skabt nogen Figur, som
gjør et mere værdigt, et mere ophøjet Indtryk end denne Kongeskikkelse.
Kunstneren har end ikke ladet ham mangle Kronen : Tørklædets brede Knip-
ling lægger sig som en Krone om hans graa Haar, der flagre let i Vinden. Lægen,
som staaer ved hans Side med Svampen og Haandklædet, seer fuld af Forbau-
selse paa denne Yttring af en mere end naturlig Kraft; han havde ikke ventet,
at hans Hjælp saa hurtigt skulde gjøres overflødig, og Knøsen, der ligger paa
Knæ foran Skibsapotheket for at hente Noget op af det, vender sig ikke mindre
forundret om, ved pludseligt at høre Kongens Røst. At Kongen, som man
troede død, med Eet har rejst sig igjen, at ban taler, at han peger opad mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
