Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
ikke vidst, hvilke Tjenester han, uden at være alll’or ubeskeden, turde forlange
af Lampens Aand. Nu havde dens Magt dog beslaaet nogle vanskelige Prøver.
Det laa i hans Natur stedse at forelægge den ny. Han kunde endog vanskeligt
ta-nke sig nogen Salighed i en Tilstand, hvor den skabende Evne var afskediget
af Tjenesten. »Hor du,« havde han en Dag sagt til Helene Roed, »tror du, at
man ogsaa konnner til at male i den anden Verden? Kan jeg ikke male, saa
vil jeg sgu ikke være der!« Men selve Studiet af Form og Farve var ikke Mar-
strands Lyst, Tekniken kun en Fjende, hans Glæde ved at male var Skaberghv-
den ; han fandt Behag og Tilfredsstillelse i den Fantasiens Forløsning, der gav
F’orm til nye Ideer, omskabte gamle Emner i andre, skønnere Skikkelser eller
optog ny Emner og gav ny Figurer Liv. Figurer af enhver Art, fra Nutid og
Fortid, fra østerlandske Eventyr og Sagn, fra Biblen, fra græske Myter, fra den
nordiske Gudelære.
I den nordiske Mytologi havde Marstrand fundet et Emne, der l)lcv ham
særlig kært. Eller en anden havde fundet det til ham, thi Holger Roed havde
allerede i 1864 — som ISaarig — vakt Opmærksomhed for sit Talent ved en
Tegning af Gelign, der plojer Sja^lland ud i Havet, og Marstrands mange Frem-
stillinger af dette Motiv synes forst at stamme fra hans seneste Aar. Han har
behandlet del i Tegninger, malte Skitser og en Karton; det var maaske hans
Drøm at fremstille det i et stort Maleri. Kartonens Fyrighed, Væ’Ide, Storladen-
hed og straalende Festlighed lader den endnu den Dag idag staa som den
smukkeste Løsning af en Opgave, ogsaa andre Kunstnere har stillet sig. Den
unge Jættepige gaar i Dagningen bag Spandet med opmuntrende Tilraab til de
vældige, jættestærke Øksne, der pløjer Engen fra Gylfes Skove og Bjerge »ud i
Ægirs solvblaa Favn.« Hun er en nordisk Medea, kender de stærke Runer, som
Medea, der kogte Trylleurterne i sin Gryde, kendte den kraftige Sejd; hun er
mægtig, som Fantasien er mægtig, og har lagt Sønnerne under Aaget for at ud-
fore den ypperste Stordaad, at indvinde nyt Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
