Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
heller ikke dengang havde han naael sil Maal. I Allertavlens Anla-g er det lykkedes
hani al fastholde det Idealhillede, der stod lysende og levende l’or hans Fantasi.
Marstrand synes selv at have følt, at nu var den Tid inde, da han trods alle
tekniske Bryderier dog havde nogen Udsigt til at naa sine Idealer adskilligt
nærmere end han i sin tidligere Produktion havde formaaet. Hans Arbejdsiver
steg til Arbejdsfeber, han havde en Mængde Planer for store Arbejder, der skulde
fremstaa, naar han kunde faa Stunder dertil. Alle Holbergs Figurer skulde og-
saa genopstaa med ny og bedre Skikkelser i et nyt Billede af »Det lykkelige
Skibbrud«. (Se S. 289—290). Men det kneb allerede haardt med at faa de paabe-
g3’ndte store Billeder fuldførte. Læ’rerstillingen ved Akademiet gav ham meget
Arbejde, Direktørstillingen endnu mere. Forskellige Tillidshverv tog en god Del
af hans Tid, hans Tanker og hans Kræfter. 1868 var han valgt ind i Bestyrelsen
for Thorvaldsens Museum, hvor han omordnede Malerisamlingens Omhæng-
ning. 1870 var han bleven Medlem af Gallerikommissionen, hvor han anstrengte
sig — ikke altid med det bedste Udfald — for at bekæmpe formentlig Ensidig-
hed i Indkøbene, thi han var de Unge en god Ven; — til Udslillingskomiteen
lod han den dengang purunge JerndortT male sit Portræt. — (Kartonen er gen-
givet S. 1). Snart lik han Sæde i en Komite, der skulde give Kronprinsen et Sølv-
service som Bryllupsgave, — hans mærkelige Motivering for at indtræde i denne
Komite kan læses i et hos Baffeuberg S. 84 aftrykt Brev; — snart i en Komite,
der skulde indsamle Penge til en Hædersgave til Professor H. N.Clausen. Han
gik villigt med overalt, han skulde nok overkomme det altsammen, efter hans
Mening gavnede det mest mulige Arbejde Sindet bedst.
Men hans Tro til, at »saa maa Kroppen kjønt skikke sig derefter«, holdt des-
værre ikke Stik. »Altid gaaer jeg med Smerter,« skriver han i Sommeren 1870
til Broderen Troels, »saa i Foden, saa i Byggen, og veed ikke, hvad jeg skal tage
fat i eller g^jøre«. Han rejste til Broderens Ejendom F’redsbolm ved Helsingør,
og søgte at styrke sig ved Bade i Øresund. Men da han efter at være vendt til-
bage til Byen atter gik løs paa Arbejdet, følte han sig igen syg og usel. Blod-
kopperne vilde ikke hjælpe for Holdet i Ryggen, Gigten satte sig fast i Foden.
Nerverne var ødelagte, Fordøjelsesorganerne stedse i Uorden, Kræfterne svin-
dende og svigtende, Sukkersygen optraadte atter foruroligende. Lægen anbe-
falede Hvile, men Marstrand havde vanskeligt ved at finde Hvile. Han satte sit
Haab til en ny Baderejse til Carlsbad med Efterkur i Teplitz.
I Foraaret 1871 rejste Marstrand derned, fulgt af sin Dalter Julie og sin Niece
Julie, »som begge havde vundet meget gode Venner imellem de Landsmiund,
som vi paa begge Steder havde trutTet, og det hovedsagelig paa Grund af deres
egen Elskværdighed.« Han syntes, at Kuren havde en god Virkning. Kort efter
Hjemkomsten skriver han d. 12. Juli : »Mange indbyde, og var det ikke nødven-
digt for mit Arbeide at blive hjemme, saa havde jeg selv megen Lj^st til at leve
noget i den gode Landluft, thi Vandkuren har noget angribende ved sig, saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
