Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Tid en Olding. Ilaar og Skjæg blev ganske hvidt, hans Legeme afmagredes,
hans Aasyns Tr;vk tabte deres BevægeUghed« (Weilbachs Kunstnerlexikon).
Han havde været saa stærk, fortæller Fil)iger, at »naar han, for at |)rove den
Kur, gik lien i et gymnastiklokale, sagde han leende: Det kan kun lidt hja’lpe
der at trækkes med en Karl. Naar jeg tager fat, tnekker jeg ham strax over-
ende.« Nu var Kraften borte, kun med Møje slæbte han sig afsted.
»Mere end nogen Sinde lignede han en Løve, en saaret Løve,« siger P’ru
Helene Nyblom, der mødte ham for siste Gang i Sommeren 1872. »Alting var
saa stort paa ham. Hans Hoved, hans Hænder, hans kjødfulde, lidt skjæve Næse,
hans store,- noget udslaaende Øjne, hans mægtige Pande, der kunde slaa mange
dybe Rynker, hans store Mund med de stærke, gulhvide Tænder. Og alt dette
Store var nu saa svagt og saa lamslaaet. — Endnu kunde han saa stærkt glæde
sig over Livets Skjønhed; men det var altfor tydeligt, at Døden allerede havde
mærket ham. Han var bleven saa mild og stille, saa barnlig taknemlig imod Alle
omkring ham, som viste ham Venlighed.«
Fru Nyblom havde trulVet Marstrand paa Fredsholm ved Helsingør, hvor
han var taget ud i Begyndelsen af Juni og blev hele Sommeren. Herfra skriver
han d. 3die September til Poul: »Nu er Sommeren her paa Heldningen, jeg har
vist havt en Del godt af at være her hos Troels, men nu maa jeg tænke paa at
tage til Byen igjen og prøve paa om jeg kan begynde paa lidt Arbeide og maa-
skee derved efterhaanden faae mine Kræfter tilbage og faae lidt freidigere Mod.
Endnu er jeg kun en hjælpeløs Stakkel, der ikke engang kan klæde mig selv af
og paa, og havde jeg ikke al den Hjælp af Petra og Julie og de andre, saa saae
det rent galt ud. Men Haabet har dog endnu ikke svigtet mig.«
Marstrand havde virkeligt under Sommeropholdet paa Fredsholm genvun-
det saa mange Kræfter, at han ved sin Tilbagekomst til Kohenhavn var i Stand
til atter at begynde at arbejde. Den venstre Arm kunde han rigtignok aldeles
ikke bruge, men Fru Heiberg havde sendt ham et af hende konstrueret StalTeli,
som tillod den syge Arm at finde Hvile uden at anstrenge sig for at holde Maler-
stokken og Paletten. Uvirksomheden havde pint ham, ogsaa fordi han intet
kunde fortjene og maatte tære paa hvad havde opsparet; hvis dette skulde ved-
vare, kunde han ikke »uden alvorlig Bekymring« se Fremtiden i Møde. Der
var saa mange ny Emner, han havde Lyst til at male, — bl. a. den gamle
blinde og fattige Belisar, til hvem Drengen tigger Almisser. — Men vigtigere
var det dog at faa nogle af de utallige paabegyndte og halvfærdige Arbejder
fuldførte. Han havde været for overmodig, naar han tidligere ofte haanligt
havde afvist Folk, der virede Lyst til at afkøbe ham et eller andet Billede, hvis
han blot »vilde gøre lidt mere ved det«.
Han begyndte at gennemmale et af de store Forarbejder til Billedet i Ros-
kilde af den haardtsaarede Konge, der atter har rejst sig fra sit Fald. (iennem-
malingen blev maaske ikke nogen egentlig Forbedring, Marstrands rystende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
