Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITTERATURANMELDELSER. 119
punkter. Og man maa beundre, at det er lykkedes forfatterne
at gennemføre en saa letflydende, saa selvfølgelig stil, da det
dog ikke kan nægtes, at der ofte er tale om ret komplicerede
forhold. Der er ingen anledning til at referere i enkeltheder.
Dette er jo bogens egen opgave. Det er nok at sige, at man
følger Bohrs teori fra begyndelsen til den sidste fase, den
vidunderlige syntese, hvorved han konstruerer atomernes
bygning fra den ene ende af det periodiske system til den anden.
En række meget smukke tegninger, som her reproduceres for
første Gang, giver et tydeligt billede af atomerne og
elektronernes baner. Naar man betænker, hvorledes forholdene
kompliceres ved overgang fra brintatomet med dets ene
elektronbane til atomer med mange elektroner, kunde man ikke vente,
at det skulde lykkes saa snart at komme til et overblik.
Bohrs tanke er simpel nok. Hvert atom tænkes slaaet i
stykker, og derefter lader han kernen indfange elektronerne én
for én, hvorefter han undersøger de stabile kombinationer,
der kan fremkomme. Altsaa som Bjørnson siger: Først faar
I skille, saa samle dem, saa faar I famle Jer længer frem.
Resultatet er da, at hver enkelt atomdel ved sin større eller
mindre symmetri, større eller mindre stabilitet tydeligt viser
stoffets kemiske egenskaber» Det forlyder nu, efter at denne
bog er trykt, at det er lykkedes paa Bohrs institut at finde
det ukendte grundstof nr. 72 i det periodiske system, idet
Bohr paa grundlag af sin model kunde sige, mellem hvilke
stoffer det maatte søges.
Mange steder i bogen maa forfatterne afbryde fremstillingen
for ikke at komplicere den. Men dette vækker naturligvis
læsernes nysgerrighed. Og hvor værdifuldt det end er her at
faa hovedlinierne i teorien trukket op, kan det dog ikke
nægtes, at man i stadig højere grad faar lyst til at stifte
bekendtskab med de matematiske og eksperimentelle midler, hvormed
der arbejdes. Til slut siges det, at mange læsere vil spørge
om teoriens nytte, om dens praktiske anvendelser. Forfatterne
maa nøjes med at udstede en veksel paa fremtiden, som jo
imidlertid nok vil blive indfriet. Lad os indtil den tid kommer
fälde til rö i den rene erkendelsesglæde, som Bohrs teori i saa
rigt maal bereder, og som gennem Holst og Kramers bog
kan blive mange til del. T. Bonnesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>