Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manrerkøngen.
Hvad er det sor ett Rittg^ hvor stk J den^
griber hans Haand.
Zavala.
Min Hustrn gav mig den!
Manrerkøngen.
Hvad! Eders Hustru!
O, stg mig, hvad J veed øm hendes Slægt!
Ja, Ringen er det! disse trettde Slanger
^!lf Bly øg Jern øg Guld, heelt kunstigt gjørte!
Jeg kjender den! —Fortæl mig øm din Hustru!—
de vandre hari. ^ri iredle l.er^ af fangen følger, ^andfen bliver ^nere
lubiende, ^tafuen flærkere. ^laurerk^ngen ^ ^ayaia k^a^e iilhage.
Zavala.
—Den lille mørke Plet, der søm en Maanø
Staaer paa den faste Skulder, har jeg kysset
Med Brudgoms Lyst.
Manrerkongen.
O hvor jeg er lyksalig!
Vild, jeg var ung, jeg var kun serten ^lar !
Da traf jeg paa Sjerra-Nevadas Bjerge
En deilig, nødbrun, sjortenaarig Pige!
Jeg elsted’, som ett ^l frieaner elster!
Hun maatte være min! mød Magt hun blø^ det!
Vild, søm en Tiger, deilig, søm en Hønris!
Her har hult leøet, øg jeg indbildt mig,
^lt jeg var elstet, thi vørt Barn hun ølsted’;
Og jeg var tryg, skjøndt ndl i stne Drølnlne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
