Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haab, ledsagede af et Par Kajakmænd. Da Landet, som sagt,
endnu var overalt bedækket med store Masser af Sne, nærede
vi ikke meget Haab om at kunne foretage længere Udflugter
tilfods fra Soen ind i Landet eller synderlig mange
Fjeldbe-stigninger. Dertil kom, at Temperaturen var meget lav, saa at
Opholdet vilde blive uudholdeligt i det tvnde Telt med de faa
Soverekvisiter, man kan føre med sig paa en saadan Vandring.
Fra den 28de April til den 12te Maj berejste vi Ameralikfjorden,
idet vi baade før og efter anløb Udstedet Narsak, der ligger paa
Sydsiden af denne Fjord.
Amemlikfjordt’ii skærer sig omtrent 10 Mil ind i Laudet,
og 2l/2 Mil fra Hunden deler den sig i tvende Arme, af hvilke
den ene, Ameragdla, gaaer i ONO1), den anden, Itivdlek, imod
NNO. Den nordre Side af Fjorden dannes af høje Fjelde, hvoraf
det vestlige, Kingigtorsuak (Hjortetakken), hæver sig til en Højde
af 3760 Fod; men længere mod Ost findes dog Toppe af større
Højde f.Ex. ved Itivnera (?)2). Kysten er yderst stejl, og kun paa
enkelte Steder er der saameget fladt Laud foran, at man
kan lande med Baad. Sydsiden af Fjorden er gjennemgaaende
ikke saa stejl, undtagen ved Fjeldet Inugsugsuak; dog tindes
Syd for Fjorden, mellem denne og Kangerdluarsunguak
iBuxe-fjordeni, ogsaa adskillige anselige Fjeldtoppe. Paa Fjordens
Sydside skære sig tiere Bugter ind, hvoriblandt Ekaluit i
Præstefjorden) er den største.
Paa Grund af Fjordens stejle Bredder kan en Hejse i denne
Fjord til sine Tider være temmelig farlig, da en haard Vind
’) Alle i ilet Følgende nævnte Retninger ere retvisende, naar ikke ondet er
tilføjet.
J) Udgiverne have været noget i Forlegenhed med Retskrivningen af de
grønlandske Stednavne, som de Rejsende have gjengivet i disse Beretninger
saaledes, som de have hørt dem af deres indfødte Ledsagere. I «Gieseckes
mineral. Rejse«, udgivet i IS78, ere Vanskelighederne ved den rigtige
Opfattelse af de grønlandske Navne nærmere udviklede, og der er deri
opstillet nogle Regler for Retskrivningen. Uisse Kegler ere i Almindelighed
ogsaa fulgte her; men nogle mere tvivlsomme Stednavne ere aftrykte
uforandrede med Tilføjelse af et Sporgsmaalstegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
