Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen Kuling let rejser sig høj Sø. Ved üen Sarkarigsok
begynder Skærgaarden igjen og fortsættes nu, kun med faa
Afbrydelser, en lang Strækning mod Svd.
Den 27de Juni ankom vi til Kvaneø, hvor Bestyreren for
Udstedet Avigait boer, og efterat vi her havde provianteret og
faaet Kajakmænd, der vare kjendte i Tiningnertok, afrejste vi
den 30te Juni til denne Fjord.
Tiningnertok betyder «hvor en lang Strakning falder tør ved
Lavvande», og lige ved Indløbet til denne Fjord seer man, at
delte Navn lier er paa sin rette IMads; thi ved Lavvande synes
hele Fjorden, seet ude fra, at være een stor Sandbanke. Den
indre Del af Fjorden er dog meget dyb, og til dette indre
Bassin naaer man kun langs Fjordens sydlige Bred gjennem et
smalt Løb, i hvilket der er en saa rivende Strøm, at man kun
med stigende Vande kan komme derind. Fjordens indre Bassin,
der indeholder fersk Vand1), deler sig i 3 Arme. Vi begave
os til den Arm, der gaaer imod Nord, Avangnardlek, opsloge
her vore Telte den Iste Juli og gik næste Dags Morgen over
Fjeldene imod Nord, for muligvis i denne Egn at finde et Sted,
der kunde egne sig til Udgangspunkt for den paatænkte større
Recognoscering af Indlandsisen.
Fra en Vandring, som jeg i 1877 her havde foretaget
sammen med Assistent Steenstrup, vidste jeg, at der c. 1 Mil
Nord for Bunden af Avangnardlek strækker sig en stor Sø i
østlig Retning, omtrent 3 Mil lang og l/a Mil bred. Dengang
vare Forholdene saa ugunstige, at det ikke lykkedes os at
komme over Søen, langs hvis nordre Bredder findes et stort
Fjeldland, og bag hvilket der igjen sees nogle høje, stejle
Fjeldtoppe, som vi kaldte «de sorte Fjelde».
For at kunne komme over Søen Tasersuak, medtoge vi
G Grønlændere, som hver bar sin Kajak paa Hovedet, og
ledsagedes desuden af 2 Grønlænderinder. Vejen gik paa den
’) Saltmængden i Vandet fra Overfladen var nemlig kun V« p. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
