Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Overflade. Kl. IV2 om Natten naaede vi endelig vort Telt Syd
for Isranden.
Paa denne vor Vandring ud til Nasausak havde vi kun havt een
Grønlænder med, medens de andre vare gaaede paa Renjagt i
Omegnen af Teltet, uden dog at have seet andet end Sporene af
dem. Ej heller vi havde mødt Rener, men fandt derimod midt
paa Isen et Renhorn.
Den unge Grønlænder, der havde fulgt os og været meget
ufortrøden, syntes ikke, som Grønlænderne i Almindelighed, at
nære nogen Frygt for Indlandsisen, hvilken de betragte som et
Hjemsted for glubende Dyr, onde Aander og andre overnaturlige
Væsener. Vi søgte derfor at overtale ham til at følge os paa
den paatænkte længere Vandring, og vort Tilbud om, at han,
hvis Vandringen kom til at vare længere end 8 Dage, skulde
faae en Krone om Dagen, fristede ham i den Grad, at han
tilsidst gav efter. Næste Morgen Kl. 9 gik vi tilbage til vore
Hovedtelte ved Avangnardlek, som vi naaede Kl. 7 om
Eftermiddagen. Undervejs foretoge vi de afsluttende Maalinger til
Bestemmelse af Isens Bevægelse og fandt derved, at den midt
i Isslrømmen beløb sig til omtrent 10 Fod i Døgnet.
Ved denne vor Rejse imod Nord havde vi ikke fundet, hvad
vi søgte, nemlig et Udgangspunkt for den længere Isvandring;
thi skjøndt man mange Steder med Lethed kunde komme op
paa Isen, vilde de dog ikke derfor egne sig dertil, da det her,
ligesom ved Kuvnilik, vilde være næsten umuligt at føre Bagagen
den lange Vej over Fjeldene og over Tasersuak. Der var
desuden en Mulighed for, at Isen i denne Sø kunde pakke sig
saaledes sammen, at Overfarten blev umulig.
Derimod havde vi det Udbytte af vor Vandring, at vi lærte
Isens Beskalfenhed omkring «de sorte Fjelde« at kjende og flk
Kundskab om, at vi efter al Sandsynlighed havde foretaget
den samme Rejse, som Dalager i Aaret 1751 sammen
med nogle grønlandske Renjægere. Alt, hvad vi saae, passer
meget vel paa hans Beskrivelse, og at denne vor Antagelse maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
