Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
ned ad dens Løb, og det varede da heller ikke længe, før vi
kom til et Sted, hvor Elven styrtede ned i et lodret Hid i
J V
Isen, dannende et prægtigt, brusende Vandfald iFig. 5). Henad
Middag blev Taagen saa tæt, at vi kun kunde see en Snes
Skridt fra os, og vi vare komne ind paa meget daarlig Is,
uden at vi vidste, hvorledes vi skulde komme ud af den
igjen. Jeg frygtede for, at vi ved at gaa videre let kunde
arbejde os saaledes ind i ufremkommeligt Terræn , at det
vilde tage lang Tid at komme ud deraf igjen, og at Arbejdet
saaledes skulde være spildt, hvorfor vi rejste Telt for at afvente
en Klaring i Vejret. Henne udeblev imidlertid, og for at
ikke Grønlænderne skulde komme til at sove paa Isen igjen
denne Nat, brøde vi op om Eftermiddagen og gik videre,
indtil vi naaede Sydsiden af den foran omtalte Nunatak. lier
opsloge vi Teltene for Natten, og Grønlænderne vare meget
henrykte over at føie den faste Klippe under deres Fødder.
Hen 16de Juli gik vi atter ud paa Isen, følgende Sydsiden af
Nunatakken a. Terrænet havde her en meget stærk Stigning
og var som Følge deraf særdeles kløftet og ujævnt. Opad
Formiddagen lod jeg de Grønlændere, der ikke skulde følge os
længere, og som efterhaanden vare blevne meget kjede af
Vandringen, gaa tilbage til vore Hovedtelte, medens Ilabakuk blev
hos os. Skjøndt Vejen ikke var længere, end at de maatte
kunne naae hjem samme Hag, medgav jeg dem dog for en
Sikkerheds Skyld det ene Telt og t Dags Proviant. Kort Tid
efter at de havde forladt os, indfandt der sig atter en stærk Taage,
som dog snart efter igjen fortrak; men de vare dog derved
blevne opholdte saameget, at de ikke naaede Bestemmelsesstedet
før den næste Dag.
For at faae et Overblik over det Terræn, der laa
umiddelbart foran os, bestege Kornerup og jeg et lille Fjeld paa
Pynten af Landet, og, elter at være komne tilbage, fortsatte vi
vor R ej se mod Øst ad et stærkt stigende, yderst kløftet l’erræn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
