Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Øjnene, hvorved det lykkedes at holde den indenfor rimelige
Grændser; men denne Foranstaltning tjente just ikke til at lette
den allerede højst møjsommelige Vandring, og ganske forlod
Sneblindheden os ikke før et Par Dage efter, at vi vare komne
tilbage til Yderlandet.
Vejret var i de første Dage af vor Vandring godt med
Undtagelse af hyppig Taage, hvilket da oirsaa kunde være
ubehageligt nok, medens Temperaturen bestandig var i Nærheden af
Frysepunktet, snart nogle Grader over, snart lidt under, navnlig om
Natten. Vi holdt mest af Frostvejr; thi da dannede Snelaget et
godt, fast Slædeføre, Snebroerne over Kløfterne kunde bære, og
Snesjappet var frossent. Naar det frøs, begave vi os meget
tidlig paa Vej, enkelte Gange endog Kl. 3 om Morgenen, for at
benytte Morgentimerne, da Solen op ad Dagen havde formegen
Magt, saa at Føret blev daarligt.
Da vi brøde op om Morgenen den 10de Dag (23de Juli) fra
vor Lejrplads, der nu laa i en Højde af 3960 Fod over Havet,
var Vejret godt og Foret fortræffeligt, men allerede ved Middag
blev Himlen overtrukken, og det varede ikke længe, inden vi
havde en Snestorm af SSO. ; vi forsøgte ikke desto mindre at
gaa videre, men en bred Elv, paa hvilken vi ikke kunde see
nogen Ende, standsede snart vor Frerntrængen. Elvens Bredder
bestode af et Væv af tynde Isvægge, overalt gjennerntrukne af
Vand, saa at man ikke bestemt kunde skjelne den faste Is fra
Elvens Leje. Ved at øse Vand af Elven var et af Expeditionens
Medlemmer saa uheldig at falde i den og blive gjennemvaad,
saa at der under disse Omstændigheder ikke var andet at gjøre,
end at rejse Telt. Snestormen rasede hele Natten, og vort lille
Telt, som vi havde sikkret paa bedste Maade, stod meget godt.
Næste Morgen den 2’ide Juli var Stormen ophørt, men Luften
saae endnu truende ud. Vi anspændte derfor vore yderste
Kræfter for om muligt endnu samme Dag at naae vort Maal.
Hidtil havde vi rettet vor Gang efter den nordligste af de fjerne
Nunatakker, </, som vi ønskede at naae, men ved at komme den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
