Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
til den samme Gruppe, som det Fjeld, hvorpaa vi befandt os,
saaes ikke mere isfrit Land imod Ost. Vor Formodning om, at
de Fjelde, Da lage r havde seet, og som han havde antaget
at ligge paa Grønlands Ostkyst, vare de samme, som de,
hvorpaa vi nu befandt os, blev altsaa til Vished.
Ost for os var Isen flere Steder yderst kløftet, og det saae
ud, som om Fjelde under Isen ragede nær op til dennes
Overflade og vare ifærd med at bryde frem som Nunatakker. Ft
storartet Skue frembøde de os nærmest omgivende
Nunatakker. Alvorsfulde ragede i en Hue op af Isen en Række
store mørke Fjeldtoppe tø, h, i, k, Z og m paa Kaartet C), der
hæmmede Isens fremadskridende Bevægelse mod Vest. For
hvilken umaadelig Naturkraft disse Fjelde dannede en Hindring,
gav det mig nærmest omgivende Landskab et anskueligt Billede
af. Imod Øst var Indlandsisen stuvet op, saa at den næsten
naaede Toppen af Nunatakken k, medens den lig et
umaa-deligt frossent Vandfald faldt bråt ned imellem disse Fjelde til
den meget lavere liggende Is Vest for samme, og ved Foden af
denne Bratning laa en stor Sø, tildeels opfyldt af Isfjelde, der
vare afsondrede fra den bøjere liggende Is (Fig. 6.). Den Nunatak,
paa hvis Top jeg stod, havde en Omkreds af benved en Mils
Udstrækning. Elter at have taget de nødvendige Observationer
der nogen Uoverensstemmelse, saa at Differentserne endog kunne være
et Par hundrede Fod, og Grunden hertil maa nærmest søges i den
Omstændighed, at Forandringerne i barometerstanden ved Havets Overflade
og inde i Landet have været højst forskjellige. Paa den anden Side
lader Højdebestemmelsen ved terrestrisk Maaling vist ogsaa en Del
tilbage at ønske, idet der dertil ofte maatte benyttes meget fjerne Punkter, og
desuden er Hefractionen i disse Egne, hvor der sigtes hen over Isen,
sikkert en ganske anden end under almindelige Forhold. Jeg maa dog
anføre et Exempel paa, at Uoverensstemmelserne ikke ere saa store, naar
man har Lejlighed til at anstille et større Antal Observationer. Vor
Station ved Nunatakkens Fod var 4029 Fod over Havet efter Middeltallet
af 20 barometerobservationer, anstillede i de 7 Dage (Kl. 8 Form.,
Middag og Kl. 9 Efterm.), vi tilbragte der fra den 24de—31te Juli; medens
jeg ved at gaa ud fra Nunatakkens lop, hvis ovenfor angivne Højde er
fundet ved terrestriske Maalinger, lik 4053 Fod, idet jeg benyttede
Aneroid-baromeiret til Bestemmelsen af Fjeldets Højde over Stationen.
i.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
