Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
skjellig Charakter. Ved at naae op til Toppen at’ Nunatakken
oversaae vi en betydelig Strækning af Indlandsisen, og jeg
antager, at jeg i det allermindste kunde see 4 Mil imod Øst fra
Nunatakken i, der laa henved IO Mil fra Kysten. Skulde der,
som jo nogle antage, i denne Del af Grønlands indre lindes et
større isfrit Kand, maatte man dog vist have kunnet see det
fra et saa fordelagtigt beliggende Punkt.
Vi erhvervede os dernæst nogen Erfaring i at berejse
Indlandsisen, og i Almindelighed troer jeg at kunne udtale, at
man skal søge Udgangspunktet for en Isvandring paa et Sted,
li v o r Isen enten er i Hvile, eller hvor dens Bevægelse
gaar i Hetn ing a f dens Begrændsning i in od
Yder-Iandet. Er det Modsatte Tilfældet, hvor altsaa Isen ligesom
bliver stemmet op, danner dens Band som oftest en høj. stejl
Mur, og Overfladen er i Nærheden deraf altid meget kløftet.
Paa hele Nordsiden af Krederikshaabs Isblink og fra Sydsiden
af Nunatakken a, Øst for Majorarisat, kunde man saaledes med
Lethed overalt bestige Isen. Paa denne Del fandtes ingen
Moræner, medens der Syd for Krederikshaabs Isblink, tæt Vest
for Søen Tasersuak, tindes en af mægtige Klippeblokke
bestaaende Bandmoræne, der er saa bred, at jeg i Sommeren 1877
brugte en Time til at gaa over den.
Tilstedeværelsen af en kalvende Isstrøm i Nærheden af
Ud-gangsstedet antager jeg ikke kan have stor Indflydelse paa Isens
Ydre, thi Kløfter fremkomme især, hvor Kaldet er stærkt, eller
hvor Isen møder en Hindring for sin Bevægelse, og der kan
godt ovenfor en Isarm, der sendes ud i Søen, findes et
horizon-lait Terræn, der har en meget jævn Overflade. Vi have seet
dette ved begge de Isstrømme, der skyde sig ud i Søen Øst
fur Majorarisat, og jeg gjorde samme Erfaring i 1877 tæl Vest
for Søen Tasersuak.
Ved en Itejse paa Isen gjelder det om at finde den mest
fremkommelige Overflade, men dette er vanskeligt at opnaa, da
man af Mangel paa høje Punkter kun kan oversee korte Stræk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
