Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - A. Bjergarterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
stærkt tilbagetrængt, medens Feldspathen er udkrystalliseret i
store Karlsbader-Tvillioger, hvorved den faaer et porphvritisk
Udseende. I denne Granit lindes ogsaa hyppig smaa Granater.
2) Diabasgange. Som sædvanligt ere de overordentlig
hyppige i Gnejsterrænet. Der lindes to Varieteter, en
mikrokrystal-linsk, sort Diabas (Labrador, Augit og Magnetjernsten) i mindre
Gange, og en mere grovkornet Diabas i større, indtil 40Fod mægtige
Gange. Denne hensmuldrer lettere end den foregaaende og
antager da en brunlig Farve. Et Terræn, der er særdeles rigt
paa Grønstensgange, er Egnen mellem Merkuitsok og Sermilik,
hvor de næsten alle ere fuldstændigt parallele. De grovkornede
Diabasgange lindes paa begge Sider af Fiskefjorden og et Sted
indenfor Tiningnertok. Kaartets Maalestok er for lille til, at de
kunde aflægges derpaa, men Strygningen lindes anført i
Tabellen S. 90—93. °
Lej riugstorholdeiie.
Af den foran givne Oversigt over dette Distrikts
Fjeldbygning vil det sees, at Gnejsen og de andre lagdelte,
krystallinske Bjergarter ere i den Grad fremherskende, at det Hele kan
betegnes som et udpræget Gnejsterrøn. Hvad der især har
Interesse ved disse Bjergarter, er Lagstillingen, og paa alle
Steder, hvor der var Lejlighed til at komme iland, bestemtes
Lagenes Strygning og Fald ved Kompas og Klinométer og ere
meddelte gruppevis i den efterfølgende Tabel. Ilvor der ikke er
vedføjet noget om de lagdelte Bjergarters Beskaffenhed,
underforstaaes «Gnejs». I en særegen H ubrik er tillige anført de
vigtigere Grønstensganges Strygning.
Paa Konebaadsrejserne langs Kysten og i Fjordene, hvor
man gjerne holder si« saa nær Landet som muligt, bleve de
nævnte exacte Iagttagelser supplerede og nøjere knyttede sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
