Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IH
llfjde orer Havet Fald Horizontal Afstand. Overfladens Heldning.
fra tü
4230 Fod. 4070 Fod. 160 Fod. 32000 Fod. 0° 17’
4070 — 3790 — 280 — 26000 — 0° 39’
3790 — 3460 — 330 .— 24000 — 0° 47’
3460 — 3190 — 270 — 20000 — 0° 46’
3190 — 2730 — 460 — 23000 1° 9’
2730 — 2430 — 300 — 22000 — 0° 47’
2430 — 1690 — 740 — 24000 — 1° 46’
1690 — 1130 — 560 - 22000 — jo 27’
1130 – 0 — 1130 — 29000 — 2° 14’
4070 Fod. 2430 Fod. 1640 Fod. 114000 Fod. 0° 49’
Overfladens forskjellige Heldning kan iblandt andet være
et Resultat af Ismassernes ulige Hastigbed og af
Bort-smeltningen, hvoraf dog den sidste spiller en større Rolle
for det lavere, peripheriske, end for det højere Partis
Vedkommende. Lader man derfor det første Parti ude af
Betragtning og ligesaa Partiet noget V. for «Jensens Psunatakker«,
der er næsten vandret, da seer man af ovenstaaende Tabel,
at Overfladen i det mellemliggende Parti, hvor den har
en Højde fra 4070—2430 Fod paa en Strækning af henved
5 Mil, har et Fald, der gjennemsnitlig er 0° 49’, og denne
Heldning skyldes saa godt som udelukkende Bevægelsen. Den
varierer mellem 0° 39’ og 1° 9’, hvilket vel kun er en ringe
Forskjel, men stor nok til, at man deri kan see Virkningerne
af det underliggende Fjelds Ujævnheder, der senere ville blive
berørte, naar jeg kommer til at omtale Overfladens
Beskaffenhed.
Medens en saa ringe Heldningsvinkel betragtes som en
Indtagelse ved Gletscherne i Schweiz, er den det normale ved
denne uhyre store Ismasse, hvor Hindringerne for Bevægelsen ere
langt mindre end ved smaa Isbræer. Indlandsisens Tykkelse
hvorom det er meget vanskeligt at skaffe sig nøjere Kjendskab,
maa naturligvis være højst forskjellig, men da den ogsaa har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
