Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steder endog 50°. Egentlige Spalter findes der meget faa af,
idet de efterhaanden ere blevne tillukkede, men hist og her sees
dog Hester af dem i Form af korte Sprækker, der ligne Øxehug
kun en Fod lange og knap en Tomme brede. Andre Steder
sees Elve lobe ud af de bredere radiale Sprækker, og hvor
saadanne lukkes, træffes ofte ved deres nederste Ende spidse
og afrundede Kegler, tilsyneladende bestaaende af Ler og
Grus. Det er dog kun en V2 Tomme tvk Skorpe af dette Materiale,
der beklæder Kjernen, som fortrinsvis bestaar af grovkornet Is,
og om Foden af disse Is-Kegler findes der altid nedskredne
Masser af Ler, der er overordentlig fast og fint og brydes let
i smaa, kantede Stykker med en ejendmmelig fedtet Glands.
Keglerne naaede her, saavelsom ogsaa paa andre Steder, f. Ex.
paa den store Isslette mellem »Dalagers Nunatakker» og
Kan-garsuk, et Far Fods Højde; dog have de forøvrigt en højst
forskjellig Størrelse og sees sjeldent enkeltvis, men i Heglen i
Hækker, parallele med de radiale Sprækker. Disse lerklædte
Iskegler fandtes ogsaa i Grupper ved Foden af
Frederiks-haabs Isblink i Endemorænen (Fig. 21), og enkelte havde der en
Højde af indtil 60 Fod.
I Schweiz findes som bekjendt lignende med Ler bedækkede
Ispyramider af mindre Dimensioner, og der kan neppe være
Tvivl om Rigtigheden af den derom givne Forklaring, at de
opstaa paa Steder, hvor Elvene have aflejret Sand og Ler i
Hevnerne. Naar Isen smelter bort i Overfladen, hvilket skeer
stærkest ved Isbræens nedre Ende, ville disse Ler- og
Sandophobninger tilsidst brede sig ud paa Overfladen, og den
underliggende Is vil derved fortrinsvis i sit midterste Parti blive
beskyttet mod at bortsmelte, da Vinden og Solstraalerne
vanskeligere kunne komme til at virke derpaa, ganske paa samme
Maade som ved Gletscherbordene, der ogsaa lindes paa det
ovenomtalte Sted. Hele Randen af Frederikshaabs Isblink er
paa store Strækninger undergravet af de fra Indlandsisen kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
