Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menholdt med Højdebestemmelserne lige fra «Jensens
Nuna-takker» ud til Davis-Strædet, og hvortil der kunde føjes nogle
Iagttagelser fra et sydligere Parti ved « Dalagers Nunatakker»,
som jeg senere kommer tilbade til, skal jeg nu gaa over til
at berøre de ved Bevægelsen frembragte .Morænedannelser.
Del er hidtil blevet fremsat som en afgjort Sag, at der ingen
Moræner fandtes paa selve Indlandsisen i G røn laud.
Aarsagen til denne Antagelse er, at de faa Naturforskere, der
have været inde paa Indlandsisen, have foretaget Undersøgelserne
paa Steder, som manglede Betingelserne for Morænernes
Dannelse. Hvor ingen Klippemasser grændse op til Fastlandsisen,
sees der som oftest heller ikke Spor af Sten paa samme; men
saasnart man nærmer sig en Nunalak, udgaar i Beglen fra den
en eller liere Moræner, der kunne skalle os adskillige
Oplysninger om Isens Bevægelse inde i denne tilsyneladende
ubevægelige Isørken. For at give en Oversigt over de der
iagttagne Morænedannelser, vender jeg atter tilbage til den højest
beliggende Del, hvor Isen har meget variable Højdeforhold paa
Grund af de mange Nunatakker, som der lindes.
••Jensens Nunatakker» (Kaartet C, saavelsom Tav. V.
Fig. C’) ere de af Isen opragende Spidser af en bueformig
Fjeldryg, der danner en Dæmning for Indlandsisens
Hovedbevægelse imod Sydvest. Isen stemmes derved
op mod Fjeldryggens østlige Side, hvor den har henved 5000
Fods Højde, og paa Grund af Trykket bagfra tvinges den især
til at bevæge sig omkring Dæmningens Nord- og Sydende.
Imellem k og l er Passagen nogenlunde fri for Isstrømmen, men
derimod ikke mellem de andre Nunatakker, som ere
sammen-kjædede ved Fjeldpartier, der naae næsten op til Isens
Over-Hade, hvorom de mange smaa Toppe paa den østlige Side ere
et talende Vidnesbyrd. Over disse mindre dybe Indsnit mellem
Nunatakkerne kunne derfor kun forholdsvis tynde Skorper af
Indlandsisens øverste Del bane sig Vej. Især gjælder dette om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
