Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
væger sig imellem kangarsuk og Nasausak imod V., og en anden,
<3, mod SV. imellem Nasausak og den næste Nunatak (n).
Denne sidste bestaar af en større Gruppe gavlformede,
maleriske Fjelde med lokale Sne- og Isbræer i de Dale, der vende
mod Nord. Begge de to nævnte Forgreninger af Indlandsisen
have en baade stærkt heldende og tillige overordentlig ujævn
Overflade som Følge af den store Modstand, Isen her moder,
idet den bevæger sig ned igjennem kløfternes temmelig bratte
og vistnok meget ujævne Skraaninger.
Derimod maa Fjeldgrunden i den tredie kløft, som
adskiller Nunatakkerne n og o, danne et mere regelret Skraaplan
med ringe Heldning; thi Overfladen af den derværende Isbræ,
t4, som bevæger sig imod Svd ned i Bassinet, er jævnere, end
de andre. Indlandsisen udenfor Nunatakkerne er ogsaa paa
dette Sted noget lavere, end ved Nasausak, og Trykket altsaa
mindre, hvilket har en væsentlig Indflydelse paa Hastigheden,
hvormed de enkelte Isbræer bevæge sig ned i Bassinet.
Isfladen tb dannede en næsten aldeles vandret Flade (1880 Fod
over Havet) med smalle Hevner, enkelte opskruede Hartier og en
Del smaa Elve, og det var interessant at see, at den 1878 frembød
aldeles det samme Udseende, som Dalager har beskrevet i
1751, da han færdedes paa den. Overfladens for Øjet umærkelige
Heldning fra de vestlige Tilløb mellem Nunatakken o og
kangarsuk tydede tillige paa, at [Modstanden mod Ismassens
Indtrængen fra denne Side maa være yderst ringe, og altsaa
Tilstrømningen let, rimeligvis paa Grund af, at der her er en større
Dybde, end i de andre Indsnit mellem Fjeldmasserne. Havde
Indlandsisen alene kunnet strømme ad denne Vej ind i
Bassinet, Syd for « Dalagers Nunatakker», maatte Overfladen have
havt et Fald imod Øst, hvilket modarbejdes ved de andre, stærkt
heldende, men mindre rigelige Tilløb fra Nord og Øst.
Saasnart Isbræerne t.6 og have passeret Snævringerne
mellem Fjeldene, udbrede de sig vifteformigt paa den tidligere
beskrewie Maade ned paa Bassinets horizontale Flade indtil de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
