Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Tillæg til andet Afsnit af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Fjelde enlen i Nærheden af Isens Hand eller paa selve Isen
(Nunataker). Jo højere saadanne Punkter ere i Forhold til den
omliggende Is, desto større Partier vil man selvfølgelig kunne overse,
og des bedre vil man kunne iagttage Isoverfladens forskjellige
Formationer. Det har derfor ogsaa bestandig været Formaalet
for de danske Hejsende i Grønland, lige siden Dr. Hink, at naa
op til saadanne Steder, hvorfra man faar det tydeligste Indtryk
af Indlandsisens hele Natur og Virkninger. Den med denne
Ldgave følgende Tavle VII anskueliggjør Betydningen af
saadanne Overblik over store Partier af Indlandsisen. Alt hvad
Overfladen frembyder af mærkelige Ting, saasom Nunataker,
Moræner og Søer, stundom ogsaa Elve, større Spaltesystemer
o. I., fremtræder klart for Øjet, medens meget af dette ikke kan
iagttages fra selve Overfladen, selv om man passerer det i
forholdsvis ringe Afstand.
Ved saadanne Iagttagelser i Fugleperspektiv fra
mangfoldige høje Fjelde have de danske Expeditioner i Aarenes Løb
tilvejebragt Kjendskab til den allerstørste Del af Indlandsisen
paa Grønlands Vestside lige fra Kap Farvel til 741,/2° N. Brede
foruden paa mange Steder langs Østkysten. Paa Vestsiden
udgjør den saaledes undersøgte Del af Indlandsisen et Belte paa
omtrent 14 Bredegrader eller c. 200 danske Miles Længde. Ilvad
Breden af dette Belte angaar, da er den selvfølgelig meget
forskjellig paa de forskjellige Steder og vanskelig at angive. Den
afhænger af de forskjellige Standpunkters Højde i Forhold til
den omgivende Is og af Isoverfladens større eller mindre
Heldning. I Almindelighed lader det sig vanskelig konstatere, hvor
langt Synskredsen rækker ind paa Isen, da man som oftest
savner kjendelige Punkter, hvis maalelige Afstande kunne tjene
til Sammenligning; enkelte Steder har det dog været opnaaeligt,
nemlig der, hvor der, som ved Frederikshaabs Isblink, findes
Nunataker i lang Afstand fra Isranden. Paa saadanne Steder
har man kunnet konstatere, at man fra blot nogenlunde høje
Fjelde (c. et Par Tusind Fod over Isen» med Lethed seer over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
