Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
af Kiagtut-Bræen lignede aldeles et Fjeldlandskab en miniature,
med Indsøer, Elve og Vandfald samt Bjergkjeder, Fjeldrygge og
Fjeldtinder, alle af Is, adskilte ved gabende Kløfter.
Den 25de Juni foretog Steenstrup og jeg en Excursion
ind til nogle Fjelde nordfor Kiagtut-ßræen, hvor det højeste
Tunkt, vi naaede, var 3736 Fod (I173m). Det laa omtrent
halvanden Mil fra vor Teltplads; men vi saae ikke synderlig
mere, end vi tidligere havde seet, idet en Del af Udsigten
skjultes af høje Fjelde, hvis Tilstedeværelse vi ikke havde kjendt
tidligere. Efter at have havt Taage og Hegnvejr i et Par Dage,
der endte med, at vi alle bleve aldeles gjennemblødte, og at
Teltet kom til at staa midt i de Vandmasser, som overalt
strømmede ned fra Fjeldene, vendte vi den 28de tilbage til
Baaden.
Forsaavidt Vejret tillod det, bleve Opmaalingerne og
Observationerne fortsatte, og den 30te Juni vare vi sidste Gang inde
ved Isbræen for at photographere og aftegne den samt afslutte
Maalingerne af deris fremadskridende Bevægelse.
Den Fremgangsmaade, vi benyttede for at maale dens Bevægelse,
var den samme, som man har anvendt andre Steder, nemlig
ved inde paa Klipperne, parallelt med Ismassens Længderetning,
at udstikke en Basis paa mindst 500 Fods Længde. Fra dens
Endepunkter maaltes da Vinklerne til letkjendelige Toppe af
Isen eller til Punkter, som i Forvejen vare mærkede med
Stænger eller paa anden Maade. Stene kan man ikke godt
bruge; thi, naar Solen skinner, suge disse mørke Masser mere
Varme til sig, end den dem omgivende Is, og de synke derved
efterhaanden ned i Ismassen eller rulle ned i en af Kløfterne,
saa at det mærkede Punkt allerede den næste Dag let kan være
ukjendeligt. Har man derimod mærket Punkterne rigtigt og
derpaa et Par Dage efter foretager nye Maalinger, finder man
en Forskjel, hvoraf man kan beregne den daglige Bevægelse.
Efter Holms Undersøgelser havde et Punkt paa Isen i
Afstanden 765 Fod (240m) fra Land flyttet sig 2,14 Fod (0,67m)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
