Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJ
med llimausaks ildrøde og brunstribede Klippemure og de hvide
og blaalige Isfjelde, som i uhyre Størrelser og i de utroligste
Former omgave os paa alle Sider. Det var ingenlunde uden
Fare at færdes i denne Labyrint af Isfjelde, hvor vi hvert
Øjeblik maatte ro tæt forbi en af disse vaklende Ruiner, som et
Bøsseskud eller selv et Raab formaaer at bringe ud af deres
ustadige Ligevægt, for ligesom ved en Explosion at brydes i
Stumper og Stykker og styrte brusende og larmende ned i
Fjorden, hvor de sætte en Sø, der med Lethed kan bringe en
Konebaad til at kæntre. Vi kom dog uden Uheld over Fjorden
til Niakornak, hvorfra vi roede ind i Kangerdluarsuk, en ret
kjøn lille Fjordarm med stejle Klippesider, hvor vi rejste Telt i
Nærheden af de gamle nordiske Ruiner ved Igdlorsuit. Man
seer her 3 Isbræer, som udgaa direkte fra Indlandsisen, men
kun de 2 gaa helt ned til Vandet. Foran dem alle findes meget
lavt, leret Vand med udstrakte Grunde af Grus og Slam, som
skylles ud fra Bræerne, og det var kun muligt at komme i Land
ved den midterste af dem. Denne er betydelig stejlere end
Kiagtut-Bræen og bevæger sig ogsaa, ifølge Lieutenant Holms
Maalinger, en Del hurtigere, idet 2 Funkter i Afstandene 397
Fod ( 12öm> og 860 Fod (270m) havde en Hurtighed af
henholdsvis 1,00’ (0,32m) og 1,63’ (0,5lm) i Døgnet. Breden af Isbræen
er her 1400 Fod (440m). Lyse, aldeles nøgne Bælter paa
Fjeldsiderne langs med dens Rand antydede, at den i en nær Fortid
havde bredet sig meget længere ud, end den nu gjorde. Hvis
det blot var et Far Aar siden, at den havde trukket sig tilbage,
maatte der sandsynligvis have dannet sig Lav eller Mos paa de
Klippeflader, den havde forladt; men her var intetsomhelst Spor
af Plantevæxt at opdage, og den har derfor maaske allerede i det
samme Foraar ligget længere fremme og først trukket sig tilbage
i Løbet af Sommeren. Nu i Slutningen af Juli Maaned skød
den sig igjen fremad. Uagtet dens større Stejlhed og større
Bevægelse var denne Isbræ dog mindre kløftet end Kiagtut-Bræen,
og med større Lethed, end ved denne, gik Steenstrup og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
