Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
søgelsen, og vi skrev allerede den 29de August. Lieutenant
Holm var imidlertid taget til Julianehaab for at afgaa med
Briggen «Hvalfisken», som just laa sejlklar; men, da Vejret
vedblev at være udmærket smukt, og Farvandet sydpaa syntes aldeles
isfrit, besluttede Steenstrup at gjøre en hurtig Rejse ned til
Sermersok, hvor der angaves at skulle være Kryolith, og til
Tasermiut-Fjorden i Anledning af en Bemærkning i en
Afhandling i »Journal of the Royal Geographical Society» for 1873 af
iMr. Major om Brødrene Zen o s Rejser.
Paa den store O Sermersok, der fortiden er aldeles fri for
Isbræer, besaa vi de Steder, hvor den foregivne Kryolith skulde
findes; men det hvide Mineral var her kun Kvarts og Feldspath
uden Kryolith, og der er ikke megen Udsigt til at finde dette
saa let kjendelige og efterspurgte Mineral paa andre Steder end
ved Ivigtut, naar man betænker Grønlændernes store
Lokalkundskab og deres Interesse og skarpe Blik for Naturgjenstande.
Man maa i Sandhed forbauses over de smaa Kvantiteter hvide
Mineralier, Grønlænderne kunne opdage, og over de næsten
tilgjængelige Steder, hvortil de ofte føre En paa Spørgsmaalet om,
hvor de have taget dem.
Efter at have skiftet Baad i Anlæget Nanortalik, begav vi
os den 2den September paa Vejen ind i Tasermiut-Fjorden. het
var tidlig Morgen; den klamme, iskolde Taage, som hyppigt
trælles i Grønland om Natten og om Morgenen, indhyllede
endnu alle vore Omgivelser i et tæt, uigjennemtrængeligt Slør.
Alt var roligt og stille, Vandet uden den mindste Krusning, og
kun af og til afbrødes Stilheden af en Sælhund, som pustende
og stønnende ståk Hovedet op over Vandskorpen, for strax igjen
sporløs at forsvinde, eller af et lille Isfjeld, som med Brusen
væltede sig rundt, snart til den ene, snart til den anden Side,
indtil det atter havde fundeten Hvilestilling. Nu og da kunde man
et Øjeblik skimte den blaa Himmel eller en solbelyst Fjeldtop,
og, efterhaanden som Solen op ad Formiddagen lik mere Magt,
samlede Taagen sig til smalle, lysegraa Skyer, der langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
