Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestemt af Do elte r til at være = Hornblendens, forklares let
derved, at Arfvedsonit og Ægirin tidt ere temmelig nøje
sam-menvoxede, og, da Gjennemgangene ere langt tydeligere bos
Arfvedsoniten end bos Ægirinen, har man bestemt dem hos den
første, selv om der maaske kun har været lidt deraf.
Arfvedsoniten har tidligere indtaget en isoleret Plads i
Systemet, men vil nu kunne føres ind under den almindelige
Formel for den lerjordholdige Hornblende, som Rammelsberg
har optaget i sidste Udgave af sin Mineralchemie.
mRSiO.A j
. nR 03 f
2. Ainigmatit.
Det af Breithaupt saaledes opkaldte Mineral1) findes i Universitetets
Museum i en Del Krystaller fra Naujakasik, der tilhøre det monokliniske System,
og ved en løsere Betragtning ligne Arfvedsonit-Krvstallerne meget. Den
almindelige Kombination er: oo P. oo P cc . oc Px i Forbindelse med en Pyramide og 2
Sæt Flader, der vistnok maa tydes som Klinodomer. Da nemlig den basiske
Flade mangler, vil dette ikke kunne afgjøres sikkert. Orthopinakoidet er
meget karakteristisk for Aioigmatiten, idet denne Flade ikke findes udviklet
paa Arfvedsoniten. Der finder iøvrigt en ineget væsentlig Forskjel Sted
mellem de to Mineralier, som især beroer paa følgende Egenskaber hos
Aioigmatiten.
Prismevinklen (maalt med Haandgoniometer) er omtrent 114°.
Stregen er rødbrun.
Vægtfylden for en hel, lille, temmelig ren Krystal var 3.80.
Derimod ligne de to Mineralier hinanden ved begge at have sort Farve
og llaardheden 5.5. For saa vidt man ikke prøver Stregen eller maaler
Prismevinklen, vil man derfor let kunne tage Fejl. En Analyse af
Ainig-matiten er ikke foretaget, da de faa Krystaller, som Museet ejer, ikke syntes
at være tilstrækkeligt rene, til at en saadan kunde bringe et virkeligt Udbytte.
Sammen med Ainigmatiten har Breithaupt omtalt et dermed isomorpht
Mineral, Kølbingit, der adskiller sig fra det første ved en grøn Streg og
en mindre Vægtfylde, idet han tillige formoder, at Ainigmatiten er en
Pseudo-morphose efter Kølbingit. Herom blot den Bemærkning, at vort Museum ikke
ejer nogen Kølbingit, men en Del Ainigmatit-Krystaller, samt at disse se
overmaade friske og uforandrede ud, saa at man neppe kan antage dem for
opstaaede ved Omdannelse af et andet Mineral.
’) Anf. St. S. 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
